Om Vindforholdene
En populær fremstilling af lovene for luftens strømninger

101 aabenbart blive det modsatte. I dem hersker sand- synligvis eu nedadgaaende Vertikalstrøm (Side 18), og derved forklares let det smukke Vejr og den klare Himmel, som efter Reglen findes i disse Egne. Den fra de højere og koldere Regioner ued- flydende Luft opvarmes mere og mere, jo nærmere den kommer Jordoverfladen; dens Evne til at opløse Vand til usynlig Vanddamp forøges følgelig sam- tidig. Derved forhindres Skydannelse og Nedbor; Skyerne fortæres af den tørre Luftstrøm. Den øvre Luft maa flyde fil fra Siderne, for at erstatte den nedadgaaende Strøm — og ganske rigtig angive ogsaa Cirri-Skyernes Bevægelser i Omegnen af disse Maxima en tydelig centripetal Stræben, altsaa en Retning, som er lige den modsatte af deu, der hersker ved Jordoverfladen. Endnu et andet Faktum viser ganske tydelig lien paa det Samme. Om Vinteren indtræffer det ikke sjældent, at den midterste Del af et sligt Maximum pludselig hjemsøges af en særdeles sfræng Kulde, imedens Temperaturen rundt om paa alle Sider er højere. Dels af denne sidstnævnte Grund, dels idet Vinden ved Jordoverfladen jo stræber ud fra Maximumet, kan det ikke med Rimelighed an- tages, at denne Kulde er bleven ført did med vand- rette Luftstrømme fra fjærnere, i N. eller 0. belig- gende Egne; man henvises med næsten tvingende Nødvendighed til den Hypothese, at den er steget ned til Jorden fra de øvre koldere Regioner. Men hvorpaa Leror vel Hvirvelens fremadskri- dende Bevægelse? Hvoraf kommer dens Tilbøje-