Om Vindforholdene
En populær fremstilling af lovene for luftens strømninger

102 lighed til at drage østerpaa; hvoraf disse Krum- ninger, disse mere eller mindre skarpe Vinkler, som dens Midtpunkts Bane ofte fremviser? Følger den simpelthen Strømmens Retning, ligesom et Stykke Træ, som svømmer paa Vandet; bæres den maaske fremad af den vestlige eller sydvestlige Ækvatorial- strøm, som ifølge Iagttagelserne herske]- i Atlanter- havet den største Del af Aaret; bugter den sig frem med denne imellem de stationære Maximums- regioner, der, ligesom faste Strande, indeslutte dens Bane og ofte tvinge den til at bøje sig til Siden? — Saaledes har man tidligere troet; og saaledes om- trent er der dem, der tro endnu. Men den over- ordentlige Vigtighed, Spørgsmaalet har saavel for selve Theorien, som for dens Anvendelse, Vejr- forudsigelserne, har givet Anledning til nøjagtigere Undersøgelser, og af disse er en ny Hypothese fremgaaet, hvis Ophavsmand er Professor Mohn, Bestyrer af det meteorologiske Institut i Kristiania. Ifølge ham er Aarsagen til Hvirvelens Bevægelse at søge i den selv og ikke i dens Omgivelser; den beror paa Modsætningen imellem de Forhold, som ere de raadende paa den østre eller Forsiden og den vestre eller Bagsiden. Thi idet paa den først- nævnte sydfra kommende Luftmasser ved deres Fremtrængen imod Nord bestandig afkøles mere og mere, afgives den medførte Vandmængde, idet der dannes Skyer eller Nedbør; en Luftfortynding indtræder herved, og følgelig flytter Minimumet sig didhen, eller, rettere sagt, et nyt danner sig der. Maaske bidrager Fortætningen ogsaa paa en andpn