Om Vindforholdene
En populær fremstilling af lovene for luftens strømninger

110 Imidlertid befinder Vestevropa sig endnu under Indflydelsen af samme Hvirvels Forside. Fra Pyrenæerne og helt op til Helsingfors blæser der sydlige og sydvestlige Vinde, stærkest i Kanalen, hvor Isobarerne ligge tættest. Isobarerne 760 og 765 vise i Frankrig og den pyrenæiske Halvø en ejendommelig Bøjning og Vindene i det førstnævnte Land en tilsvarende Afvigelse, hvilket sandsynligvis er en Følge af den Modstand, Alperne gjøre mod Luftstrømmens Fremfar en. En videre Følge heraf skal snart ses. Paa samme Kort se vi Hvirvelen B i Begreb med at forlade Skuepladsen. Dens Midtpunkt er uu ved det hvide Hav og skal snart, ligesom A allerede har gjort, forlade Omraadet for vore Iagt- tagelser. Dog ses endnu en tydelig Rotation af Vinden: S.O. i Archangel, N. i Varde, N.V. i Haparanda og V. i Petersborg. Kortet for den følgende Dags Morgen (Nr. 4) viser et udmærket Exempel paa en fuldstændig Hvirvelstorm og dertil en af de stærkeste, som pleje at gjæste Evropa. De to Centra have nu nærmet sig hinanden og ere sammensmeltede til et; dens fremadskridende Bevægelse er derved bleven hæmmet betydelig, og Midtpunktet liar saaledes endnu ikke naaet længere end til Kattegattet, om- trent midt imellem Skagen og Gøteborg. Polar- strømmen paa Bagsiden har imidlertid uafbrudt trængt paa; Isobarerne ere usædvanlig stærkt sam- menpakkede i Nordsøen, og Norclenstormeii sætter derfor med overordentligt Raseri ind over England