Om Vindforholdene
En populær fremstilling af lovene for luftens strømninger

111 og Kontinentets vestlige Kyster. Flere Steder har den Sne i sit Følge; det er rimeligvis de vældige Masser af Vanddamp, som de foregaaende Sønden- storme have ført med sig op i Polaregnene, der nu vende tilbage i frossen Form. Længere inde paa Fastlandet gaar Vinden over til V. og S.V. Iso- barernes ejendommelige Bøjning- i den sydvestlige Del af Evropa findes endnu, og i det saaledes op- komne Mellemrum har der dannet sig et nyt Minimum (D), i hvis nærmeste Omgivelse, cler dog, paa Grund af de i ulige Retninger virkende Kræfter, kun blæser svage og ubestemte Vinde. Paa Forsiden af Hvir- velen C er Vindens Styrke, paa Grund af Isobai’er- nes indbyrdes større Afstand, betydelig mindre end paa Bagsiden; dog naar den ved Østersøens sydlige Kyst op til Storm. Hvirvelens Omkreds er fuld- stændig, og den indtager hele Kortets Omraade — paa to ubetydelige Undtagelser nær. Thi foruden den lille Minimum sregion (2)), som fremkom' ved Frankrigs sydlige Kyst som en Følge af den Hin- dring, Alperne foraarsage, henviser Sydostvinden * ved Islands Nordkyst paa en ny Hvirvel (£*), hvis Centrum ligger udenfor vort Omraade. To Dage senere (Nr. 5) har denne Hvirvel op- naaet større Betydning, omendskjønt dens Centrum ikke heller endnu er tydeligt i Sigte. Sydvest- vindene i Var dø, Haparanda, Hernøsand og Stok- holm bero aabenbart paa dens Indflydelse; ligeledes den vestlige Storm ved Hammersfest og den nord- vestlige Egn af Lofoten. Derimod kunne Sydvest-