Om Vindforholdene 1877

15 stand i Almindelighed, men om den højeste i Sam- menligning med den, der hersker i de tilgrænsende Egne. I alle Punkter af Strækningen AC, som befinder sig under et Bølgebjærg, er Barometer- standen jo over sin Middelhøjde, og alligevel vil der føles Vindpust, nemlig tilvenstre i Egnen AB, til- højre i BO. Thi lige saa vist som det er, at en Slæde, som farer nedad en Skraaning, faar større og større Hastighed, jo mere den nærmer sig Bakkens Slutning, lige saa sikkert maa Luftstrøm- mens Hastighed tiltage fra B mod D, eller i Al- mindelighed: Vindens Styrke naar sin højeste Grrad i Nærheden af det Punkt, livor Baro- metret staar lavest. Men i selve dette Punkt, f. Ex. i D, hvorledes maa Forholdet blive der? Som man let vil indse, vil der her netop komme til at herske Stille eller idetmindste meget svag Vind. Thi her mødes Strømmene fra de to Bølgebjærge og ophæve hin- anden helt og holdent eller idetmindste tildels, alt eftersom deres Styrke er lige eller ulige. Og nu til Slutning en Lov til: Bølgen ab c's venstre Side skraaner stærkere end den højre; der- for maa Barometerstanden fra et Punkt af Jord- overfladen til et andet aftage hastigere i Egnen BA end i BD', og følgelig ogsaa Vinden over BA være stærkere end den over BD. Og i Alminde- lighed gjælder, at j o hurtigere Lufttrykket aftager fra et Sted til et andet, desto stær- kere maa den Strøm blive, som stræber at gjenvinde Ligevægten.