Om Vindforholdene
En populær fremstilling af lovene for luftens strømninger

19 til at udfylde det tomme Rum; den kan ogsaa, og dette turde maaske endnu oftere indtræffe, bero derpaa, at denne Fortynding stadig vedligeholdes ved en opadstigende Strøm, tiltrods for den vand- rette Tilstrømning. Men fremfor Alt maa vi gjøre en vigtig Tilføjelse til vor ovenfor anførte første Lov. Det er ganske vist ubestrideligt, at Vinden, idet den opstaar paa Grund af Ulighed i Luft- trykket, oprindelig maa stræbe fra det højere imod det lavere, fra Bølgebjærg mod Bølgedal, vinkelret imod Grænselimen, men deraf følger aldeles ikke, at den, engang sat i Bevægelse, vedblivende skal følge denne Retning. Thi bortset fra de forholdsvis ringe Afvigelser derfra, som foranlediges ved Gjen- stande paa Jordoverfladen, saasom Skove, Bjærg- kjæder og deslige, gives der en overordentlig stærk Kraft, som udøver sin Indflydelse paa alle Vinde, ja paa ethvert Legeme paa Jorden, der bevæger sig med tilstrækkelig Hastighed. Og Loven for dens Virksomhed kan i Korthed udtrykkes saaledes: Ethvert Legeme, som bevæger sig paa den nordlige Halvkugle, stræber at afvige til- højre, paa den sydlige tilvenstre — idet vi regne Højre og Venstre med Hensyn til en Person, som vender Ansigtet imod den Retning, i hvilken Bevægelsen gaar for sig. Denne Kraft er Jordens Drejning om sin Axe, dens daglige Bevægelse. Medens den bevæger sig, have nemlig Punkter paa forskjellige Steder af dens Overflade ulige Hastighed, idet den Cirkel, de til- bagelægge i 24 Timer, er ulige stor. Et Punkt paa