Om Vindforholdene
En populær fremstilling af lovene for luftens strømninger

18 i Reglen en opadgaaende Strømning; i Atmosfærens øvre Del flyder denne Luft ud til alle Sider, imedens den omgivende Luft ved Jordoverfladen strømmer til for at erstatte den bortgaaende. I Maximums- regionerne er Bevægelsen nedadgaaende, og som Følge deraf sammenpakkes Luften ved Jordover- fladen og maa stræbe udad. Den anførte Indvending turde hermed være til- strækkelig besvaret, og vi skulle nu imødegaa en anden. Naar der virkelig frembringes Vind ved en slig lokal Fortynding af Luften, hvorledes er det da muligt, at den kan vare saa længe, som Erfarin- gen ofte viser? Hvorfor udfyldes ikke det tomme Rum af den tilstrømmende Luftmasse i Løbet a£ nogle Minutter eller Timer? Fortynder man Luften i en Glasbeholder af flere Kubikfods Indhold og derefter aabner en, om end ganske lille, Forbindelse med den ydre Luft, saa strømmer denne jo over- ordentlig hurtig ind, og allerede efter faa Sekun- ders Forløb er der Ligevægt igjen. Men ude i Atmosfæren, hvor saa godt som Intet stiller sig hindrende ivejen for den fremfarende Strøm, der har en Bredde af flere Mil, der opnaas Ligevægten langsommere, der kan Strømningen vedblive uaf- brudt i Dage, Uger, Maaneder, ja paa visse Stedei’ endogsaa uophørlig, Aar ud, Aar ind. Hvorledes forklares denne Modsigelse? Hertil maa svares: Langvarigheclen af en vis Luftstrøms Bevægelse i samme Retning kan. bero paa mangfoldige Aarsager. Den kan f. Ex. hidrøre fra, at den tilstrømmende Luft ikke er tilstrækkelig