Om Vindforholdene 1877

26 overstiger den sjeldent den Grad, som Sømanden betegner som frisk Kuling; men selv naar den er allerstærkest, bevises dens lokale Ophav tilstrække- ligt af dens begrænsede Omraade: allerede i et Par Miles Afstand fra Stranden mærkes der ikke synderligt til den. Naar nu Solen gaar ned, af- køles Landet hurtigere end Vandet — thi jo lettere et Legeme optager eller absorberer Varme, desto lettere giver den. den ogsaa fra sig — Luften over Søen bliver nu varmere end den over Landet, Bølge- dalen flytter sig derud, og Land- eller Aftenbrisen blæser op; det er denne, Fartøjer pleje at benytte sig af for at komme ud af Havnene. Ved Siden af dette Exempel maa anføres et andet Forhold, som i Hovedsagen er af samme Natur, men af langt større Dimensioner baade i Rum og i Tid. Lignende periodisk Vexlen i den fra Solen udstrømmende Varme, som Dagen og Natten foranledige i Løbet af Døgnet, frembringe ogsaa Aarstiderne i Løbet a£ Aaret. Ifølge Buehan, en bekjendt skotsk Meteorolog, som med uhyre Ar- bejde og Omhu har samlet Barometeriagttagelser fra en Mængde Steder paa næsten hele den tilgængelige Del af Jorden og beregnet disses Middelværdier, ligge ogsaa efter Reglen om Sommeren de barometriske Minima over de store Kontinenter og de barometriske Maxima over Havet, medens det Omvendte finder Sted om Vinteren. Saaledes hersker i Januar Maaned (se hosstaaende Kort) i Almindelighed et overordentlig højt Lufttryk, som naar op til c. 77Omm, over Mellem- og Nordasien, et usædvanlig