Om Vindforholdene
En populær fremstilling af lovene for luftens strømninger

27 lavt (745mm) over den nordligste Del af Atlanter- havet i Egnen omkring Island, imedens samtidig paa den sydlige Halvkugle, som da har Sommer, Minimumsregionerne (755mm) indtage det Indre af Sydamerikas, Afrikas og Nyhollands Fastland, og et Maximum er beliggende over den sydlige Del af det stille Hav. Heraf forklares den Tilbøjelig- hed, som de store Kontinenter have om Sommeren til at drage Vinden til sig og om Vinteren til at skyde den fra sig. Paa denne sidstnævnte Maade opkomme blandt andre ogsaa de berygtede kolde Nordenvinde, som under de forskjellige Navne af Boran, Mistral og Grregale om Vinteren blæse ud fra det sydlige Evropas Lande, hvis Temperatur yderligere falder ved Indflydelsen af de der værende Bjærgmasser. Imidlertid, indser man let, at det i Almindelig- hed ikke er paa den her beskrevne Maade, at de stærke Vinde opstaa. Yderlighederne af baade Kulde og Varme ledsages jo i Reglen af klar Himmel, men det er jo Regn og ikke Solskin, der plejer at være Stormens trofaste Ledsager. Og hermed ere vi komne til den anden Maade for Varmens Indvirkning, den middelbare. Denne beror derpaa, at Luften altid indeholder en større eller mindre Mængde Vanddamp, det vil sige Vand i usynlig Tilstand, i Luftform. Man maa ej for- vexle Damp i denne Forstand med den, som ud- strømmer af Tuden paa en Thekjedel og at' Skor- stenen paa et Lokomotiv, eller som i det Store danner Dis, Taage og Skyer; thi denne er nemlig