Om Vindforholdene 1877

31 hvorfor Nedbør i Almindelighed er Stormens Følge- svend. Medens Vandet endnu bæres som Damp af Atmosfæren, trykker dets Tyngde paa Jorden; naar det er faldet ned, det være sig som Regn, Sne eller Hagl, er dets Tyngde taget bort af Luften. Kvæg- sølvet er som bekjendt 14 Gange tungere end Vand; en Regnmængde af 14mm, det vil sige en Vand- masse, som, naar den blev samlet paa et vandret Plan af Jordoverfladen, vilde stige til denne Højde over samme, svarer altsaa til et Barometerfald af lmm. Hvis der ikke paa en vidunderlig Maade var sørget for, at Fortætningen ikke gik altfor pludselig for sig, vilde Virkningerne af disse to Stormagter, Varmen og Vandet, blive uendelig meget heftigere, og de Storme, der rase i vor Luftkreds langt vold- sommere. Thi Dampen, kan man sige, reagerer imod sin Forvandling til Vand; i selve For- tætningsøjeblikket frigjør den sin latente eller bundne Varme og modvirker saaledes Synkningen af Tem- peraturen. Naai’ en vis Mængde Damp gaar over til at blive flydende, udvikler den mere end fem- hundrede Varmeenheder, d. v. s. mere end femhun- drede Gange saamegen Varme, som behøves for at opvarme samme Vandmængde én Grad, eller med andre Ord mere end fem Gange saa megen Varme, som behøves for at opvarme samme Vandmængde fra Fryse- til Kogepunktet (fra 0°—100°). Denne bundne Varme er Regulatoren paa Atmosfærens uhyre Dampmaskine. Hvorfra er da denne Varme kommen? Naar er