Om Vindforholdene 1877

34 gjøres mod den foregaaende Behandling af Emnet. Vi havde jo optaget til Besvarelse Spørgsmaalet om Forbindelsen imellem Barometerstanden og det kom- mende Vejrlig, men indskrænkede os derefter til at gjøre Rede for de atmosfæriske Strømninger, de Vinde, som foraarsages ved Uligheder i Lufttrykket. At det gik saaledes, har imidlertid sine gode Grunde, af hvilke to skulle anføres her. For det Første nemlig det Faktum, at Vindene ere Vejr- ligets Beherskere, det vil sige, at Vejrforholdene paa et vist Sted hovedsagelig bero paa Retningen og Styrken af den Luftstrøm , som hersker samme- steds. Denne højst vigtige Sandhed vil yderligere tydeliggjøres af Følgende. Det er, som vi ovenfor have set, Temperaturens Forandringer og Uligheder, som ere Vindenes egent- lige Ophav. Men ingen Temperaturforskel, har man sagt, overgaar den, som findes imellem Ækvator og Polerne. Mellem disse maatte saaledes den stær- keste Strømning finde Sted, og derfor gives der, siger Dove (en bekjendt tysk Meteorolog), paa hele Jordkloden oprindelig kun to Vinde, en nordlig og en sydlig — hvorved der naturligvis bortses fra Sø- og Landbriser og andre af lokale Aarsager foranledigede Luftstrømme. Den ene kommer fra Polen, den anden fra Ækvator; hin er saaledes kold, denne varm; den første gaar fra koldere til varmere Egne, er følgelig tør, fortærer Skyerne, opklarer Himlen og foraai'sager saaledes Tørke om Sommeren, men Kulde paa den Tid af Aaret, da Solstraalerne virke med forholdsvis mindre