Om Vindforholdene
En populær fremstilling af lovene for luftens strømninger

35 Kraft. Den sidste derimod gaar fra varmere til koldere Egne; den er følgelig fugtig, thi dens Evne til at indeholde Vanddamp formindskes med Tem- peraturen , og den medfører Taage, overtrukken Himmel og Nedbør, Tøvejr om Vinteren og Kø- lighed om Sommeren. Men hvorfra hidrøre da alle andre Vinde, blæse paa Jorden? Dove svarer hertil: De opstaa ved de to Hovedstrømningers Afledning fra deres oprindelige Retning. Jordklodens Rotation bøjei* jo enhver Vind paa den nordlige Halvkugle til Højre fra dens Retning; Polarstrømmen gaar saaledes over fra Nord til Nordost- og Østenvind; Ækvatorial- strømmen fra Syd til Sydvest og Vest. Og i Vir- keligheden kan man med Lethed overtyde sig om, at de østlige Vinde i Almindelighed netop udmærke sig ved saadanne Egenskaber og netop foraarsage saadanne Virkninger, som vi nylig anførte som karakteristiske for Polarstrømmen, medens derimod de vestlige tilstrækkelig tydelig bevise deres ækva- toriale Oprindelse. Den nyere Meteorologi har imidlertid en og anden betydelig Indvending at gjøre herimod. For det Første er det ikke Tilfældet, at Temperatur- forskjellen imellem Ækvator og Polerne er den største, som man kan paavise; en uden Tvivl langt større Forskjel er der imellem Temperaturen ved Lufthavets Bund og ved dets Overflade, hvilken sidste af Nogle anslaas til 4- 142° og i ethvert Tilfælde har en ganske betydelig Kuldegrad. Men om det nu, og ganske vist ikke uden Grund, kan