Om Vindforholdene 1877

42 Over den uhyre Flade af Atlanterhavet, som strækker sig fra omtrent 10° nordlig Bredde til paaden anden Side af Krebsens Vendekreds; havde den samme Vind blæst i Aartusinder førend Columbus’ Dage og blæser der endnu den Dag idag. Men for det nittende Aarhu*ndredes erfarne Sømænd er den paa ingen Maade Gjenstand for Forfærdelse, tværtimod. «E1 Golfo de las damos» — Kvinde- havet — saaledes benævne Spanierne disse Dele af Oceanet, hvor Passatvindene føre den Søfarende saa let og jævnt fremad, at en Kvindes Haand kunde styre Fartøjet. Naar der er Sommer over den nordlige Halv- kugle , strækker Passatvindenes Omraade sig lige op i Højde med Spaniens Vestkyst. Hei’ er den næsten stik nordlig, men gaar lidt efter lidt over til N.Ø. og 0., for tilsidst, efter at have naaet over til Amerika, i den mexikanske Bugt at nærme sig S.Ø. Retningen fra N.Ø. er imidlertid over- vejende, og den kaldes derfor Nordost-Passaten. Den er en frisk Brise, som sætter hvide Toppe paa Bølgerne, idetmindste i de midterste Dele af dens Omraade; imod Grænserne bliver den derimod svagere. Naar Sømanden i Retningen fra N. til S. har passeret disse Egne, hvor de to Hoved- betingelser for hans Velbefindende, klar Luft og jævn Brise, i saa høj Grad ere opfyldte, træder han med Et ind i en -Egn af aldeles modsat Be- skaffenhed. Vinden bliver svagere og svagere og ophører tilsidst helt og holdent; Sejlene hænge slappe og slaa mod Masterne; Luften bliver lummer,