Om Vindforholdene 1877

Den næi’meste Anledning hertil er Vindretningen i det indiske Ocean; den dybere er det store asiatiske Fastlands Indvirkning. Medens nemlig en temmelig regelmæssig S. O.-Passat hersker hele Aaret igjennem i den sydlige Del af dette Ocean, idetmiudste indtil ti Grader Syd for Ækvator, og N.O.-Viud blæser i Maaneclerne Oktober—April i den nordlige Del, saa foraarsager derimod i den øvrige Del af Aaret Solstraalernes Indvirkning paa Asiens uhyre Fastland en saadan Opvarmning af den Del af Atmosfæren, der befinder sig herover, at den ved sin opstigende Bevægelse tvinger Luft- strømmen ud fra sin Vej og nu sætter ind fra Havet i stik modsat, det vil sige sydvestlig Ket- ning. Men saasnart som denne Aarsag ophører med Solens Fremskriden til sydligere Breddegrader, indtræder N.O.-Vinden atter i sine Rettigheder, og Luftstrømmen skifter saaledes her Retning to Gange om Aaret. Disse periodiske Strømninger kaldes Monsuner, efter det arabiske Ord Mausim, som betyder Aars- tid. De ere en Udgave i det Store af Land- og Søvindene, som tidligere ere omtalte; deres Aarsag er ogsaa omtrent den samme. Forskjellen ligger kuu i Periodens Længde: for den ene et Døgn, for den anden et Aar. Den Maade, hvorpaa disse Monsuner afløse hin- anden Foraar og Efteraar, er ganske mærkelig. Om Foraaret begynder S.V.-Vinden at blæse ved N.O.- Monsunens nordlige Grænse; de to Vinde vende, saa at sige, Ryggen til hinanden, og det Bælte,