Om Vindforholdene 1877

51 hvorfra de udgaa, trækker sig efterhaanden sydpaa, indtil S.V.-Monsunen har faaet indtaget hele sit Omraade. Om Efteraaret ere Rollerne ombyttede: N.O.-Vinden begynder nu paa S.V.-Monsunens nordlige Grænse; og begge Vindene blæse imod hinanden, adskilte ved et stille Bælte, som bevæger sig imod Syd. Dette Bælte udmærker sig sædvan- ligvis ved skybedækket Himmel og rigelig Nedbør; og herfra synes de heftige Hvirvelstorme at udgaa og hidrøre, som ved Foraars- og Efteraarstid gjøre disse Farvande saa frygtede. Imidlertid er det netop denne S.V.-Monsun og de vældige Masser af Vanddamp, denne fører med sig fra Havet, som Ostindien har at takke for sin Frugtbarhed og Rigdom. Her ligge ogsaa de Lande, som fremfor alle andre i Verden ere bievne velsignede med Regn. I lang Tid gjaldt Maha- buleshwar, ikke langt fra Bombay, for at indtage den øverste Plads i denne Henseende, og det ganske vist ikke uden Grund, da den aarlige Kegnmængde der naar op til 260 Tommer; men denne mindre misundelsesværdige Rang er nu bleven overflyttet paa Khasia Hilis, nord for den bengalske Bugt, idet dennes aarlige Regnmængde overstiger sex- hundrede Tommer, hvoraf omtrent fem Sjettedel falder under Monsunens Regimente. Denne uhørte Mængde beror derpaa, at disse Højder have en stejl JHeldning i Retning mod Havet, fra hvilket de ere adskilte ved en 45 Mil bred Strækning af Lavland og sumpede Egne. Idet de sydlige Vinde fare hen herover, forhøjes deres Fugtighedsgrad lige til Mæt-