Om Vindforholdene 1877

57 ligere og gjør en Bue ned imod. Ækvator for at drage Fordel af N.O.-Passaten; paa Hjemtouren holder man en nordligere Kurs og lader sig føre af Atlanterhavets sydvestlige Ækvatorialstrøm. Paa en Rejse fra England til Avstralien undgaar man Afrikas Vestkyst, hvor først Ækvators stille Bælte og derpaa S.O.-Passaten vilde lægge betænkelige Hindringer i Vejen; man følger først N.O.-Passaten ned imod Brasiliens Kyst, skjærer Linien der, hvor det stille Bælte er smallest, og holder sidenefter sydpaa, for saa snart som mulig at naa de her herskende Vestenvinde; er deres Omraade vel naaet, gaar Rejsen hurtig østerpaa, forbi det gode Haabs Forbjærg. Paa Tilbagerejsen til England følger man disse samme Vinde østei’paa, over det stille Hav og forbi Cap Hoi’ii, holder sig derefter nær- mere til Afrikas Kyst, for at drage Nytte af S.O.- Passaten, sejler derpaa igjennem N.O.-Passatens Omraade og benytter til Slutning det nordlige At- lanterhavs S.V.-Vinde. Det er Maury, Officer i de forenede Staters Marine og senere Direktør for Observatoriet i Washington, hvem først og fremmest den uforgæn- gelige Ære tilkommer, ved Hjælp af sine over- ordentlig møjsommelige Undersøgelser af de paa de forskjellige Dele af Verdenshavet herskende Vind- retninger, at have afstukket de Veje, som Skibene under de forskjellige Aarstider bør følge for med det mindste Tidstab at fuldbyrde deres Rejser. Ved at følge den ovenfor beskrevne, af ham anviste Kurs for Frem- og Tilbagerejsen imellem England