Om Vindforholdene 1877

63 Mil, men voxer efterhaanden, medens Stormen sam- tidig aftager i Styrke, stundom endog til over to hundrede og tyve. Paa forsk]ellige Punkter indenfor denne er Vindstyrken ogsaa ulige stor. Ved Hvirvelens Omkreds har Vinden en Styrke, som sjælden eller aldrig er mindre end den, vi kalde haard Kuling. Men nærmer man sig Centrum, til- tager Vindstyrken med forfærdelig Hastighed, indtil den i en forholdsvis ringe Afstand herfra opnaar sin største Højde og derefter ganske pludselig aftager igjen. Thi paa en lille Flade rundtomkring Midt- punktet hersker næsten fuldstændig Stille, sædvan- ligvis fulgt af øsende Regn og kun afbrudt af enkelte Kastebyger; denne Egn kaldes Stormens Øje. Men vilde man heraf drage den Slutning, at Centrum var det tryggeste Opholdssted, da var det ganske vist en stor Misforstaaelse. Thi afset fra den Omstændighed, at voldsomme Tordenvejr netop her udvikle en Kraft og en Pragt, som næsten er ukjendt hos os; afset fra, at den kun lidet kjendte, men desto frygteligere Art af atmosfærisk Elektricitet i Form af nedfaldende og yderst heftig exploderende Ild- kugler meget ofte optræder her; afset endelig fra, at *de underjordiske Kræfter, sandsynligvis paa Grund af Atmosfærens overordentlig formindskede Tryk, erholde friere Spillerum og ofte foraarsage Jord- skjælv — saa finder ved selve Luftstrømmens Be- vægelse et særegent Forhold Sted, som i og for sig er tilstrækkeligt til netop at gjøre Centrum til det farligste Punkt; Stormskiven har nemlig, foruden sin roterende Bevægelse, ogsaa en fremadskri-