Om Vindforholdene 1877

64 den de, hvoraf følger, at den Egn, over hvilken Midtpunktet passerer, maa gjennemgaa alle Grader af Stormens Rasen, og dertil, efter at Centrum med sin Stille er passeret, paa engang modtage Angrebet af Orkanens hele kraft fra den stik modsatte Kant af nys forud. For Sømanden, som ude paa det aabne Hav over- raskes af en Cyklon, gives der en om mulig endnu mere talende Grund til, af al Magt at søge at und- gaa Orkanens Midtpunkt, nemlig den uregelmæssige Søgang, som opstaar paa Grund af de forskjellige Bølgesystemers Interferens eller indbyrdes Strid. Paa saadanne Steder frembyder Havet det uhygge- lige Skuespil af pyramideformige Bølgebjærge, som pludselig og uden nogen synlig Anledning rejse sig til en uhyre Højde fra en nogenlunde jævn, om end sydende Overflade, og ligesaa pludselig styrte ned igjen. Hvilken Virkning en saadan Sø har paa Fartøj og Rigning, ved Sømanden kun altfor vel, og han frygter derfor med Rette Bølgerne i Cen- tralregionen endnu mere end Orkanens rasende Vind. Barometrets Forhold under en Cyklon er i høj Grad regelmæssigt. Ved Hvirvelens Omkreds staar det paa sin Middelstand, eller noget højere; jo nær- * mere man kommer Midtpunktet, desto mere synker det, for tilsidst i selve dette, som sædvanligvis har en Udstrækning af kun faa Kvadratmil, at naa en meget lav Stand, undertiden endog til omkring 710 Millimeter. Dog er denne lave Barometerstand ingenlunde noget Særegent for de tropiske Orkaner; ogsaa ved evropæiske Storme har man undertiden