Om Vindforholdene 1877

67 Slutning, at Vindstyrken i den førstnævnte Halvdel burde være større end i den sidste, og paa Grund heraf skjælnet imellem Hvirvelens «stærke» og «svage» Side. Nyere Undersøgelser have imidlertid godtgjort, at der ikke er nogen Grund til denne Adskillelse. Man maa nemlig ikke tage Benævnelsen «Storm- skive» i den Betydning, at Hvirvelen skulde være en kompakt cirkelrund Luftmasse, der ligesom en Top bevægede sig hen over Jordoverfladen. Det er ubetinget nye Luftmasser, som uophørlig komme indenfor Hvirvelens Omraade og drages med i den kredsende Bevægelse; det er, med andre Ord, kun Bevægelsen som saadan, og ikke selve den bevægede Materie, som flytter sig fremad langs ad Jordover- fladen. Idet vi opsætte at meddele yderligere Begrun- delse for denne Opfattelse til Kapitlet om de evro- pæiske Hvirvelstorme, skulle vi her blot anføre Føl- gende. Dersom virkelig hele Stormskiven bevægede sig fremad, saa skulde jo ogsaa Vindretningerne indenfor denne pege noget fremad; paa Forsiden, f. Ex. i Punktet g i Fig. 8, skulde Vinden, altsaa blæse noget udad, imod det omgivende højere Lufttryk. Noget saadant har man hidindtil aldeles ikke kunnet observere, men derimod vel det Mod- satte : Den hvirvlende Luftstrøm synes at vise en afgjort Tilbøjelighed til at trække sig indad, i Retning af Centrum. Heller ikke vilde der isaafald kunne herske Stille i Centrum, saaledes som det ovenfor er sagt, dette mærkelige, men bedrageriske Stille, som i