Om Vindforholdene 1877

68 visse Tilfælde viser sig at være saa fuldstændigt, at et Lys kan brænde i fri Luft. Tværtimod maatte der jo mærkes en Vind, hvis Hastighed og Retning netop vare de samme, som dem, selve Hvirvelen havde. Vi vende nu tilbage til Hovedsagen og til Fig. 8. Lad a være et Sted paa Jordoverfladen, som træffes af Stormskivens højre Side. I Begyndelsen faar den aabenbart østlig Vind. Imedens Cyklonen gaar fremad, kommer Stedet naturligvis længere og længere indenfor dens Omkreds; Barometret synker og Stormen tiltager, idet Vinden samtidig trækker sig om til Sydost. Naar Stedet er i b, er det nær- mest ved Centrum; Lufttrykket har da her naaet sit Minimum, Vindstyrken sit Maximum. Derefter begynder Barometret at stige, Stormen at aftage; Vinden trækker sig mere og mere om til Syd og ophører til Slutningen, naar Stedet ved c forlader Cyklonens Omraade. I Punktet d paa Hvirvelens venstre Side be- gynder derimod Stormen fra Nord. Den tiltager samtidig med at Barometret falder, indtil Stedet i e er nærmest ved Centrum. Vinden har nu sin _største Styrke og blæser fra' Nordvest. Derpaa stiger Barometret, Vinden aftager og dør sluttelig hen i vestlig- Retning ved f I g, som netop ligger paa Midtpunktets Vej, begynder Stormen fra Nordost. Vinden forandrer ikke Retning, om end dens Styrke tiltager, og Barometret falder med bestandig raskere Fart. Pludselig bliver det Vindstille, Barometret staar