Det Menneskelige Stemmeorgan

11 ind i det naturlige afpassede Hulrum og derfra atter strømmer frit ud igjennem Munden*). I det daglige Liv baade ved Tale og særlig ved Sang spille de ovennævnte Hulrum, der tjene som Sangbund, en saa stor Rolle, at man hovedsagelig fæster sin Opmærksomhed derved. Det kommer deraf, at deres Betydning i Virkeligheden er saa stor for en Mængde Toner, at saavel Lærer som Elev bestræbe sig for at benytte dem i det størst mulige Omfang. Ved Siden deraf maa vi imidlertid ikke glemme, at vi besidde en meget vigtig Sangbund i vor Bryst- kasse, eller rettere i det Rum, Brystrummet, der indesluttes af Ribbenene med derimellem liggende Muskler. Man behøver f. Ex. blot at rømme sig kraftig og samtidig dermed holde sin flade Haand paa Brystet for at mærke de Svingninger, Vibrationer, der foregaa i Brystkassens Vægge og som meddeles Haanden; endnu, tydeligere føles de ved kraftig Tale eller Sang. Det er de samme Svingninger, der føles, dels naar man selv spiller paa en Violin, dels naar Tonen fra en anden spillet Violin forplantes til den Violin, man holder i sin Haand. Jo dybere Talen eller Sangen er, desto mere mærkes Svingningerne i Brystrummet; jo højere Talen eller Sangen bliver, Maaske til Overflod skal blot bemærkes, at Violinkassen vilde gjengive Tonen meget ufuldkommen, hult og dødt, hvis der ikke i dens opadvendende Side var anbragt en Aabning paa hver Side (de saakaldte F-Huller), livor- igjennem Luften kan strømme ud.