Det Menneskelige Stemmeorgan

14 aander med den øverste Del af Brystet (det saakaldte højcostale A åndedræt — Ordet kommer af costa, et Ribben — hvorved særlig Brystkassens Løften og Sænkning er fremtrædende), medens Manden især aander ved Underlivet, det vil sige: dette og Bryst- kassens nederste Del sættes væsentligst i Virksomhed (man taler derfor om det abdominale Aandedræt, Navnet taget af Ordet abdomen, Underlivet). Hvor der imidlertid er Spørgsmaal om Aandedræt ved Tale — saaledes som den finder Sted f. Ex. ved Deklamation — og navnlig ved Sang, maa den nævnte Forskjel paa de 2 Kjøns Aandedrætsmaade udjevnes. Dertil fordres imidlertid Øvelse; det gjælder om en rigtig Økonomisering med Kraften, saa at man kan holde ud. Det er ikke nok, at man har sunde og gode Lunger; derfor kan man dog ikke synge og tale kraftig og varig. Det er Sangerens og Talerens Op- gave at studere disse Forhold og derefter lære deres Elever den rette Maade, hvorpaa man skal aande. Jeg skal hertil føje Hovedindholdet af nogle Bemærkninger, der findes hos Oscar Outtmann. „Grunden til at Aandedrætsbevægelsen ved Tale og Sang maa foregaa ved Hjælp af den nedre Del af Brystkassen, Mellemgulvet og Underlivsmuskulaturen er den, at vi ikke paa anden Maade ville kunne frem- bringe en ren, fuld, fast, stærk og udholdende Tone; desuden undslipper Luften ikke langsom og gradvis, men stødvis, og endelig forstyrres Plastiken paa en uskjøn Maade ved de forcerede Bevægelser af Brystet