Det Menneskelige Stemmeorgan

15 og Løften af Skuldrene, for ikke at tale om, at Anstrængelsen derved er langt større. Mange Menne- sker tro, at det er umuligt at aancle paa anden Maade end den, de ere vant til; men heri gjør man sig skyldig i en fejlagtig Opfattelse. “ Guttmann fortæller tillige, at en i sin Tid bekjendt Sangerinde, Wilhelmine Schrøder-Devrient til hans store Forbauselse meddelt© ham, at han trak Vejret aldeles forkert. Paa hans Indvending: „ja man aander dog med fuldt Bryst'1, svarede hun blot: „De skal aande med Underlivet Og om denne Sangerinde beretter Guttmann, at hun. sang de sværeste Passager uden at den øvers te Del af Brystet bevægede sig den mindste Smule. Den ovenfor omtalte Sanglærer Bandeg g er giver i sin Bog („Singing“) følgende Regler for Ind- og Ud- aanding. Veel In da an ding en bør Legemet holdes i oprejst Stilling, Hovedet lige. Brystet godt udvidet og Skuldrene nedad — bagtil i en bekvem Holdning; Luften maa passere igjennem Munden, ikke igjennem Næsen, og fyld© Lungerne langsomt, lydløst, gradvis, jevnt, indtil man føler, at Brystet — og tillige Under- livet — er udvidet*). Paa denne Maade fyldes Lungerne fuldstændig; den hurtige og overfladiske Indaanding giver, hvad Randegger kalder, et halvt Aandedræt (a half breath). For Uclaandingens *) Om Rigtigheden af at aande igjennem Munden og ikke igjennem Næsen na ar man synger, hersker der iøvrigt stor Tvivl. Fysiologisk o; normal aander man igjennem Næsen.