Det Menneskelige Stemmeorgan

21 have deres Betydning, hvilket mærkes paa Sang og Tale saasnart de ikke ere frie, maa man dog antage, at det væsentligst er deres bageste Dele, der staar i selve Forbindelse med Næsesvælgrummet. som spille Hovedrollen idet de udgjøre et Hele med dette. For at de høje og højeste Toner nu kunne finde en passende Sangbund, maa Næsesvælgrummet aflukkes nedadtil, altsaa mod Svælget; dette finder Sted, idet den bløde Gane, dette gardinagtige Forhæng, i hvis Midte Drøblen hænger ned som en Slags Kvast — Lignelsen taget for lettere at illustrere hvad man for- staar ved den bløde Gane — løftes og lægger sig op mod Svælgets bageste Væg. Denne Aflukning mærker man øjeblikkelig derved at Svælgets øverste Del kommer i Virksomhed, og man faar tillige det bestemte Indtryk, at den høje Tone dannes saameget lettere og fulstændigere som Muskel- virksomheden er i Stand til at skabe de nødvendige Rumforhold. Der er her i korte Træk bleven søgt at paavise, hvilket nøje Sammenhæng der finder Sted mellem Tonerne og Resonnantsrummene, og hvorledes der i de naturlige (anatomiske) Forhold er givet os Be- tingelser for at kunne nuancere vor Tale og Sang, Betingelser, hvortil der maa tages særligt Hensyn, naar vi ønske at udvikle vor Tale og Sang til Kunst. Det har jo — da Anatomien ikke berøres — været umuligt at gaa i Detailler med de mangeliaancle Spørgs- maal om Muskelvirksomhed som Forklaring hvorfor