Det Menneskelige Stemmeorgan

26 med Bomuld, mangle vi strax den Resonnantsbund, vi skulle benytte for de høje Toners Vedkommende. Hvis der ikke paa rette Maade og i rette Tid sker en Afspærring mellem to forskj ellige Hulheder, der hver for sig skulle virke som Resonnantsbund, saa faa vi dels ingen skarp Adskillelse mellem de forskj elligartede Toner, der fordre disse forskjelligartede Rum, dels mangle vi absolut Betingelsen for deres Dannelse. Tænke vi os saaledes en Lamning eller Slappelse af den bløde Gane, saa at den ikke fbrmaar at aflukke Svælg fra Næsesvælgrum, saa vil der være en aaben Vej for den fra Luftrørshovedet udstrømmende Tone, saa at den dels spredes dels ikke møder det aflukkede Bum, den skal benytte for netop at faa sin Klang. Saadant kjender man godt fra Folk, der tale ud igjennem Næsen. Nu er det paa Forhaand. lidet sandsynligt, at der kun skulde sørges for de dybe og de høje Toner; alt livad der hedder Mellemtoner bør dog ikke rent over- springes. Man skulde synes, at, hvis der gives akustiske Love for den ene Slags Toner, der da ogsaa maa gives saadanne for den anden Slags. Men her stiller da Theorien om Stemmebaanden.es Indstilling sig hindrende ivejen; thi ifølge den have vi kun to paaviselige Stillinger, som vi have at henholde os til, naar vi skulle tale om Tonedeling. Imidlertid mener jeg, at der ogsaa er sørget for et Resonnantsrum for Mellemtonerne og at dette er at finde i Svælget, og væsentligst i dettes nederste Dele.