Det Menneskelige Stemmeorgan

27 Til dette Resultat er jeg kommet som Læge ved. Iagttagelsen af et stort Antal Patienter, hvoraf en Del vare Sangere ex professo medens Andre kun dyrkede Sangkunsten dilletantmæssig. Jeg taler som sagt her som Læge, ikke som Sanger, da jeg ikke er bleven. indviet i Sangkunstens Hemmeligheder; naar man imidlertid har Musiksands og iøvrigt er i Be- siddelse af Evnen til at kunne synge — selv om denne ikke er bleven særlig udviklet — opdager man meget let Fejl ved TonecLaiinelse, eller rettere ved den sungne Tone baade hos sig selv og Andre. Det, der allerede for adskillige Aar siden var mig paafalden.de, var den Kjendsgjerning, at en Mærigrla Patienter, for hvem Dannelsen af Mellem- eller Overgangstoner faldt vanskelig, led af en kronisk Svælgkatarrh, der desuden tilkj endegav sig paa mange andre Maader end udelukkende ved den omtalte Mangel • og det har da ogsaa i de allerfleste Til- fælde vist sig, at Helbredelsen af Katarrhen havde til Følge, at Mellemtonerne atter kunde frembringes og oftest tillige, at Stemmen laa fastere. Til yderligere Støtte for Rigtigheden heraf, skal jeg anføre, at jeg i saadanne Tilfælde som Regel fandt sunde Stemmebaand, og at der af disses Bevægelser og Indstilling ikke kunde lade sig udlede nogen Grund til den Svaghed, hvorover der klagedes. Jeg siger udtrykkelig „som Regel“; thi der findes ogsaa Tilfælde, hvor Stemmebaandene ere angrebne, men en Lidelse af dem. giver sig tilkjende paa ganske anden. Maade. Man kan sige sig selv, at