Det Menneskelige Stemmeorgan

30 mer i Betragtning ved Udøvelsen af Sang. Det over- lades til Lærer og Elev ved forenede Kræfter at lære den rette Benyttelse eller Udnyttelse deraf. I saa Hen- seende kan foreliggende lille Arbejde selvfølgelig ikke give nogen Vejledning. Derimod turde det være paa sin Plads til den foranstaaende mere theoretiske Del at føje nogle Bemærkninger af praktisk Art med sær- ligt Hensyn til Hygieinen. Sangere af begge Kjøn, hvad enten de nu ville dyrke Sangkunsten som Levevej eller blot ville skaffe sig selv og Andre Fornøjelse ved deres Sang, søge jo til Læreren i en yngre Alder og møde selvfølgelig uforberedte. Læreren forefinder altsaa Eleven med Lyst og i Besiddelse af Ungdommens Kraft og Modtagelig- hed for Paavirkninger, og bør derfor først huske paa, at det drejer sig om Indøvelse af en Gjerning, som er aldeles fremmed og ukjendt for den Paagjældende. Skal der opnaas Dygtighed paa et hvilketsomhelst Omraade, maa man fare med Læmpe; der bør for enhver Pris undgaas Overanstrengelse fra første Færd; dette gjælder ikke mindst paa Sangens Omraade, hvor der jo maa tages mangehaande Hensyn til det complicerede og fint byggede Stemmeapparat. Selv om man nu er saa heldig at faa en af de sjeldne Undtagelser at undervise, hvis Stemmeorgan, saa at sige, lader sig byde Alt, bør man dog erindre, at Forsigtighed er en Borgmesterdyd, saa at man ikke trækker for store Vexler paa de naturlige Anlæg; i langt højere Grad gjælder det om at være forsigtig ligeoverfor det store Antal af Elever,