Det Menneskelige Stemmeorgan

31 der, uden at være særlig udrustede, ere i Besiddelse af normale Stemmeorganer. Det lader sig næppe nægte, at ikke faa unge Mennesker lide Skibbrud i en for tidlig Alder paa Sangens Omraade, dels fordi deres Lærer har forceret dem, dels fordi de, i Tillid til deres Ungdomskraft og de ofte smigrende Udtalelser om deres Begavelse, have ladet sig forlede til at misbruge de Anlæg, de vare i Besiddelse af. Her stiller sig da strax det Spørgsmaal: naar skal man begynde at lære at synge? Endskøndt Meningerne derom ere noget delte, kan man dog fast- slaa, at vedkommende Elev skal have naaet en vis Modenhed og Udvikling i legemlig Henseende og have passeret det Tidspunkt, hvor der for de Flestes Ved- kommende finder en Overgang i Stemmen Sted. Jeg siger med Forsæt ikke „fuldvoxent“; thi dette Begreb er meget elastisk; men skulde jeg udtale mig bestemtere, saa vilde det være: heller lidt sent end for tidlig. Den Brydning i Organismen, der findes i de saa- kaldte Pubertetsperioder, der for Kvindens Vedkom- mende indtræder noget tidligere end for Mandens, maa helst være overstaaet. Til ethvert Arbejde hører der et vist Fond af fysisk Kraft, og dette gjælder ikke mindst, hvor Talen er om Sang. Det er et Punkt, hvorpaa der næppe altid lægges tilstrækkelig Vægt. Men netop herfor er det af største Vigtighed at være særlig hen- syntagende ligeoverfor mindre godt udviklede Elever, for ikke at sige svagelige Individer.