Det Menneskelige Stemmeorgan

32 Naar man holder paa Principet, „heller lidt sent end for tidlig har man tillige den Fordel, at vedkommende Elev ogsaa i aandelig Henseende er noget mere skikket til at modtage og virkelig optage i sig de mangehaande Anvisninger, der gives ham; medens ganske vist Barnealderen og den meget unge Alder frembyder en. vis Fordel, forsaavidt som den ■Umiddelbarhed, der karakteriserer disse Alderstrin, i flere Hensender letter Tilegnelsen af mangehaande for- skelligartede Discipliner, saa medfører den noget mod- nere Alder, at der reflekteres over det Lærte, saa at det saa at sige gaar over i Blodet og ikke bliver til tom Udenadslæren. For at et saadant Resultat imidlertid, kan naas, er det ikke nok, at Eleven bidrager Sit dertil; tvertimod, der kræves hos Læreren en ikke ringe Intelligents, saa at han først og fremmest individualiserer og studerer hver enkelt Elevs Natur, hvorved han bedst undgaar en nærliggende Fare, nemlig en skablonagtig Under- visning. Han maa læmpe sin Undervisning efter Elevens Anlæg, fysiske Kraft, Evne til at opfatte osv. Men fremfor Alt maa han ved omhyggeligt Studium søge at finde de naturlige Grænser, som Elevens Stemme har. Der høres altfor ofte Tale om at en Lærer har „ skruet “ en Elevs Stemme op eller ned, for at faa en Tenor eller Bas ud deraf, en Lyst, som imidlertid ogsaa undertiden paakommer en Sanger, der alt har gaaet en længere Skole igjennnem. Man maa hellere sige til Eleven: „Deres Stemme er af den og