Det Menneskelige Stemmeorgan

33 den Art; De maa nøjes med at være Baryton, da De ikke har nogen Basstemme, De faar aldrig nogen Heltetenor, men maa glæde Dem over Deres lyriske Tenorstemme osv.“. Tager man dette Standpunkt, op- naas der for det første, at mangen en Stemme bevares, som ellers vilde gaa tidlig tabt, og dernæst, at man har sin Samvittighed fri, fbrsaavidt en anden Lærer eller Eleven selv skulde falde paa at søge at skaffe Stemmen et unaturligt Omfang. Jeg anser en saadan Individualiserer! for at være af allerstørste Vigtighed; det hører nemlig til Sjelden- hederne, at en Stemme, der er forceret i den ene eller anden Retning, atter kan bringes indenfor sine natur- lige Grænser; det Overarbejde, der under saadanne Forhold har fundet Sted, drager som Regel uheldige Følger efter sig. Og til Syvende og Sidst kommer det dog an paa, at en Stemme „kan holdedet er ikke lige- gyldigt om Stemmen, mister sin. Friskhed og sin Charme, der for en stor Del afhænger af Bevarelsen af Stemmeorganerne, lidt før eller senere; og en saa- dan. uheldig Virkning kan. let indtræde, selv om den til Grund liggende Sangm.eth.ode maa siges at være korrekt, naar man trækker for store Vexler paa det foreliggende Materiale. At der i vor Tid, livor „Alverden vil give sig af med Musik“, maa passes nøje paa den Enkelte, naar der er Tale om Uddannelse til Sanger ex professo, det bør være enhver samvittighedsfuld Lærer magtpaalig- gende; et Andet er det, at man kan være noget mindre nøjeregnende og rigorøs ligeoverfor Dilletanter, der 3