Det Menneskelige Stemmeorgan

36 En ganske anden Sag er det, at en Elev, naar han har naaet et vist Udviklingstrin, 'søger hen til en Lærer, der ikke alene har Ord for at være, men ogsaa i Virkeligheden er, en overlegen Mand, og som kan føre Eleven videre frem paa den Vej, der er slaaet ind paa; det er en naturlig Gang — medmindre man da strax begynder hos de øverst Stillede, hvilket jo desværre ikke altid er opnaaeligt. Hvad enten Ens Muskel eller Ens Hjerne skal udføre et Arbejde — helt bortset fra at dette skal udføres til Fuldkommenhed —, fordres der dertil en gradvis Indøvelse af paagjældende Legemsdel, en Træ- ning, for at tale Nutidens Sprog. Jo mere kompliceret det Apparat er, som vi ville sætte i Gang, desto flere Hensyn bør der tages dertil, og hvor Talen er om et saa fint og sammensat Organ, som det menneskelige Stemmeorgaii, gjælder det om at gaa langsomt og gradvis tilværks og lægge nøje Mærke til, om Inde- haveren. deraf gjør Tegn til, at der paalægges det et større Arbejde, end det paa det givne Tidspunkt for- maar at udrette. Man maa vel huske paa, at man ligesaagodt kan forsynge sig som forspille sig, og at man kan give sine Muskler, hvad enten cle sidder paa Halsen eller paa Armene, et uopretteligt Knæk. Man bør ikke slaa sig tiltaals med, at den fortsatte Øvelse nok skal faa Bugt med den Grene, hvor- over der klages og derfor blot lade Eleven synge videre. Mangel paa Hensyntagen under saadanne Forhold er en sikker Vej til at give en Stemme en Svækkelse for