Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
EN SOMMERFUGL UNDER MIKROSKOP 473 Lugtesans hjælper den baade til at orientere sig og til Fundet af den Mage, der betinger Forplantningen og Artens Bestaaen. Netop for Parringen spiller Anten- nerne her en uhyre Rolle. Det viser sig da ogsaa, at Natsommerfuglene ikke i sær- lig Grad som man maaske paa Forhaand vilde tro — foretrækker den maane- klare, lyse Nat til at fejre deres Brudefærd, men netop sværmer ivrigst og tal- rigst i mørke, ofte tilmed lidt bygefulde Nætter. Ganske simpelt fordi den fugtige Luft yder de bedste Betingelser for Lugtesansen. Enhver ved, hvorledes Luften efter en Regnbyge paa en Foraars- eller Sommeraften føles ganske anderledes svanger med Blom- sterduft og med Ud- dunstninger fra Jor- dens Muld end den klare Aften med den tørre Luft. Hvis man i en mørk, skyet Som- mernat lader et Bur eller en med Gaze overspændt Kasse, hvori der er anbragt en levende Natsvær- mer-Hun, staa i et aabent Vindue, er det et af alle Sommerfug- lesamlere vel kendt Fænomen, at man næ- ste Morgen undertiden vil kunne finde en hel Skare Hanner af sam- me Art siddende paa Buret, hidlokkede maaske langvejs fra af den netop for denne Arts Hunner karakte- ristiske Uddunstning, der har virket som en EN SOMMERFUGLS SNABEL. Under Indrulning i Hviletilstand er de to Render, der tilsammen danner Snabelrøret, ofte adskilte. Slags traadløs Telegrafering. At Hannen hos Sommerfuglene, som hos de fleste andre Væsener, i dette Forhold er den aktivt søgende og Hunnen den passivt af- ventende og modtagende, ser man hos Natsværmerne et slaaende ydre Bevis for i den stærke Fjerforgrening, der i saa høj Grad forøger Antennernes Overflade og skaffer Plads til saa mange desto flere af de smaa Lugtegruber, hvori Lugtener- vernes fineste Forgreninger ender. Et Par simpelt byggede, traadformige Antenner, som Hunnen har dem, vil kun kunne afgive Plads for en Brøkdel af de talrige Lugte- gruber, Hannens dobbelt fjerdelte Sanseorganer kan huse. Endnu et meget vigtigt og mærkeligt bygget Organ paa Sommerfuglens Hoved tiltrækker sig vor Opmærksomhed — nemlig den »Snabel«, hvormed den fuldvoksne Sommerfugl indtager sin fra Larvens saa vidt forskellige Føde. Medens Kaalormen og alle andre graadige Sommerfuglelarver fraadser Dagen lang i Grøntsager og anden fast Planteføde, som maa afbides og skæres fint itu, inden den fordøjes, Universets Undere. 60