Universets Undere
1. Bind

UNIVERSETS UNDERE 410 PARTI AF EN DIATOMESKAL. OMTR. 2000 GANGE FORSTØRRET. Udslag paa to Maader: Naar en vis, minimal Grænse for Dværg- dannelsen er naaet, deler Celle- kroppen sig ikke, men træder hel og holden ud af de to fra hinanden sprængte Skaller, for- bliver en Tid lang nøgen og be- nytter sin Frihed til at vokse saa stærkt, at den genvinder den op- rindelige Størrelse, Stamformen havde. Dette er den ene Slags Nødhjælp, hvorved Diatoméer- ne undgaar den truende Skæb- ne stadig at »vokse nedad«; — den anden Redning bestaar i, at to Dværgformer frigør sig fra deres stængende Panser, mødes og smelter sammen som to smaa, nøgne Cellelegemer og ved denne Forening genvinder oprindelig Størrelse og fornyet Livskraft. Den sidste Reguleringsmaade er den interessanteste, fordi den fører fra den simple, oprindelige Celledeling over til den højere Form for organisk Nydannelse, der betegnes ved to Cellers Forening til et nyt Individ. Men i begge Tilfælde opnaas det, at Dværgdannelsen begrænses, og at der periodisk fremstaar store »Normalindivider«, — som imidlertid bliver Udgangspunkt for en ny Række Dværggenerationer, indtil Naturen atter griber regulerende ind. Og saa- ledes fortsættes der i det uendelige gennem en stedse faldende og atter stigende Kurve. Intet Under, at Diatoméerne gennem deres hurtigt fortsatte Deling, afbrudt af Selvregulering og en ny Række hurtige Delinger er bievne talrige »som Havets Sand« og saa udbredte overalt, at man næsten kan kalde dem allestedsnærværende. Allerede Arternes Mængde er imponerende; der kendes over 10,000 — men det er sikkert kun en Brøkdel af, hvad der eksisterer, og Individmængden overgaar na- turligvis enhver Forestilling. Over alt, hvor der blot er Vand eller Fugtighed, kan Diatoméerne trives — i hede Kilder som paa Polarisen, i Havet som i Ferskvand, snart dækkende Dammens CELLELIGNENDE SKULPTUR PAA EN DIATOMESKAL. Bund og Siv som et Overtræk, snart drivende i Oceanets øvre Vandlag — saa langt Lyset naar ned — som »Svæv« eller »Plankton«, der sammen med utallige andre Mikroorganis- mer tjener til Næring for de lidt større, uden Mikroskop synlige Dyr, Smaakrebsene og mange andre smaa Dyrefor- mer. Da disse igen er Føde f. Eks. for Sildene, der atter for- følges af Makrel, Sæler, Hva- ler o. s. v., vil man se, at Kæ- den naar fra de ubetydelige —