Universets Undere
1. Bind

FLYVESAND OG KLITTER 481 derflængede ved et »Vindbrud«, saa at Klitterne nu ligger i parallelle Tværkæder, der løber i den fremherskende Vinds Retning. Forskydninger fra det oprindelige Leje beror paa, at Klitterne — især de nøgne, ganske ubevoksede Flyvesandsbjerge, vi herhjemme kalder »Miler« — vandrer i Stormvejr ved, at Vinden stadig flytter Flyvesandet fra Luvart om paa Læsiden. Forbavsende hurtigt kan saadanne Vandringer foregaa. I Turkestan blev en Mili- tærvej paa en eneste Nat i en Længde af 25 Meter tilføget med et 8 Meter højt Lag Flyvesand. Frugtbare Landstrækninger kan derfor i kort Tid blive begravede under de hvide Vandreklitter, der lægger Landet øde. Bekendt er i den Henseende Sven »INDSANDE« I COLUMBIAFLODENS DAL. Hedins Skildring af Ørkenen Takla-Makan ved Kinas Vestgrænse, hvor Floder er bievne fyldte med Sand, og hvor store Byer, hvis Ruiner vidner om Kultur og Kunst hos et ukendt Folk, nu er dækkede af 100 Meter høje Klitter. I Modsætning til Ørkenerne og vore jydske Heders smaa »Indsande« er Kyst- klitternes Flyvesand en Gave fra Havet. Hver eneste Bølge, der ruller hen over et lavt, sandet Kystbælte, som f. Eks. Vesterhavets, og brydes mod Land i skum- mende Brænding, afsætter paa Stranden smaa, bueformige Sandvolde, der bliver liggende, naar Højvandet falder, og som Solen og Luften da hurtigt tørrer. Men saa snart det er sket, begynder Paalandsvinden sit Arbejde og lader de utallige smaa Kvartskorn fyge hen over Stranden, indtil en eller anden Forhindring stand- ser deres Flugt, — en Sten, noget Vraggods, men frem for alt de spredte, yderste Totter af Marehalm og Hjælme. Bag dem er der lidt Læ, hvor det lette Sand finder Hvile; nyt Flyvesand hober sig op bag det første, og af den beskedne Tue vokser efterhaanden den hvide Klit frem gennem stadig Kamp mellem Hjælmen og Flyve- (Jniversets Undere.