Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
UNIVERSETS UNDERE
dens Kalkjord, der er saa porøs som en Svamp. — Paa Grund af sin ringe Stør-
relse afkøles Maanen langt hurtigere end Jorden og havde derfor en fast Skorpe
længe, forinden Jordskorpen var dannet. De af Maaneskorpen indesluttede Dampe
og Luftarter anrettede imidlertid bag deres Fængselsvægge frygtelige Omvæltnin-
ger, om hvis enorme Tryk og Spændkraft Maanens Ydre den Dag i Dag tydeligt
bærer Vidne. Dens Overflade ligefrem strutter af Bjergtoppe, opstaaede ved den
stadige Sammentrækning, og Kratere og dybe Fjelddale furer den som Ar.
Dens Topografi er dog væsentlig forskellig fra Jordens. Medens de hævede Par-
ET AF MAANENS »HAVE«.
Paa Sænkningens nordvestlige Rand findes to Kraterbjerge, Posidonius og Caquet, som endnu viser Tegn paa Virksomhed. Den
store, kredsformig-e Lavlandsslette er et af Maanens saakaldte Have, Mare Serenitatis.
tier af vor Planets Overflade oftest danner sammenhængende Bjergkæder, er de
paa Maanen ringformige, hvad enten det saa gælder Randene af de største »Have«
eller af de mindste Kratere. For at forstaa denne karakteristiske Formejendomme-
lighed maa vi huske paa, at Maaneskorpen, da den afkøledes og blev fastere, inde-
sluttede en betydelig Mængde Damp og Luftarter, som pressede paa for at skaffe
sig Luft. Herfra hidrører bl. a. de ejendommelige, lange, lyse Striber, som udstraa-
ler fra mange Kraterbjerge, og som paa vort Fuldmaane-Fotografi Side 79 ses sær-
lig tydeligt ved Bjerget Tycho, hvor de er iøjnefaldende ved deres lyse Glans. Disse
hvide Striber er opstaaede ved Spaltedannelser, hvorigennem lys Lava er strømmet
op, udfyldende og sammenkittende dem med sin størknede Masse. Selve Krater-
gruberne skyldes muligvis mægtige Damp- eller Luftbobler, der er steget op til
Overfladen og under Bristningen har frembragt en fuldstændig kredsrund Fordyb-