Universets Undere
1. Bind

84 UNIVERSETS UNDERE dens Kalkjord, der er saa porøs som en Svamp. — Paa Grund af sin ringe Stør- relse afkøles Maanen langt hurtigere end Jorden og havde derfor en fast Skorpe længe, forinden Jordskorpen var dannet. De af Maaneskorpen indesluttede Dampe og Luftarter anrettede imidlertid bag deres Fængselsvægge frygtelige Omvæltnin- ger, om hvis enorme Tryk og Spændkraft Maanens Ydre den Dag i Dag tydeligt bærer Vidne. Dens Overflade ligefrem strutter af Bjergtoppe, opstaaede ved den stadige Sammentrækning, og Kratere og dybe Fjelddale furer den som Ar. Dens Topografi er dog væsentlig forskellig fra Jordens. Medens de hævede Par- ET AF MAANENS »HAVE«. Paa Sænkningens nordvestlige Rand findes to Kraterbjerge, Posidonius og Caquet, som endnu viser Tegn paa Virksomhed. Den store, kredsformig-e Lavlandsslette er et af Maanens saakaldte Have, Mare Serenitatis. tier af vor Planets Overflade oftest danner sammenhængende Bjergkæder, er de paa Maanen ringformige, hvad enten det saa gælder Randene af de største »Have« eller af de mindste Kratere. For at forstaa denne karakteristiske Formejendomme- lighed maa vi huske paa, at Maaneskorpen, da den afkøledes og blev fastere, inde- sluttede en betydelig Mængde Damp og Luftarter, som pressede paa for at skaffe sig Luft. Herfra hidrører bl. a. de ejendommelige, lange, lyse Striber, som udstraa- ler fra mange Kraterbjerge, og som paa vort Fuldmaane-Fotografi Side 79 ses sær- lig tydeligt ved Bjerget Tycho, hvor de er iøjnefaldende ved deres lyse Glans. Disse hvide Striber er opstaaede ved Spaltedannelser, hvorigennem lys Lava er strømmet op, udfyldende og sammenkittende dem med sin størknede Masse. Selve Krater- gruberne skyldes muligvis mægtige Damp- eller Luftbobler, der er steget op til Overfladen og under Bristningen har frembragt en fuldstændig kredsrund Fordyb-