Maskiningeniørerne Af 1908

INGENIØR EMIL TÜCHSEN Vi 1884 — i/io 1929 Emil Tüchsen døde 1. Okt. paa Hospitalet i Torun i Polen, ramt af en Hjerneblødning un« der Tilbagerejsen fra Paris til Warszawa, hvor han siden 1925 havde sit Hjem. Dansk Eksport« industri har derved mistet en af sine altfor faa Pionerer ude i de altfor nye Markeder, og hans mange Venner en udmærket og trofast Kammerat. Tüchsen fødtes 4. Jan. 1884 som Søn a£ ManufakturhancU 1er R. W. Tüchsen i Frede* rikssund, i hvilken By han tilbragte sine Drengeaar og tog Præliminærexamen; efter en Tid at have været i Lære hos et elektrisk Firma i Køs benhavn, hvortil Familien var flyttet, tog han i 190ÄAdgangs* examen til Polyteknisk Lære= anstalt og i Jan. 1908 anden Del af Examen for Maskin* ingeniører. Blandt sine Studies kammerater var Tüchsen Re* præsentanten for det sunde, ligevægtige Humør, og han vedblev at være dette inden« for den snævrere Sammenslut* ning, »Maskiningeniørerne af 1908«, der stadigt siden har vedligeholdt Fors bindeisen mellem de 15—16 Kolleger, hvem 5 Aars dagligt Samvær paa Læreanstalten knyttede sammen for Resten af Livet. Efter at have aftjent sin Værnepligt i Maris nen og derunder deltaget i »Heimdal«s Middel? havstogt 1908/09 med Besøg i Konstantinopel og Undsætningsexpedition til Messinakatastro* fens Ofre, indtraadte Tüchsen 1/s 1909 som Aspi« ranti Statsbanernes Maskintjeneste; han gennem« gik her den normale Uddannelse og forflyttedes i 1917 til Aarhus. Imidlertid havde han faaet Lyst til at gaa over i Privatindustrien som Hans delsingeniør og fik i Efteraaret 1917 Ansættelse i »Industrial Trading Co.«; da dette Foretagende snart efter kom i Vanskeligheder, modtog Tüch= sen anden Ansættelse og kom endelig i 1920 til Firmaet Albert Jensen i Kbh., hvor han hur« tigt rykkede frem til at lede en af Importafde* lingerne og navnlig interesserede sig for Salget af Jernbanesikringsmateriel, hvortil han fra sin Statsbanetjeneste medbragte udmærket Kend* skab. Efterkrigstidens Kriser medførte imidlertid Firmaets delvise Ophør, men Hugo Stinnes overs drog Tüchsen sine Staalværkers Repræsentation for Danmark, ligesom han han beholdt Agens turet for Sikringsmateriellet; han etablerede sig derfor i København og fik yderligere Del i Ledeb sen af et Olieimportfirma som Stinnes’ Tillidsmand. Desværre bragte Arbejdet ikke Tüchsen de Opgaver, han havde haabet paa, og i 1924 beslut« tede han i Forbindelse med mig at forsøge en Export af danske Industripro* dukter til Polen, hvilket nær« liggende Marked endnu ikke var opdyrket fra dansk Side. Han deltog i Industridelega« tionsrejsen 1924 til Polen og flyttede i Begyndelsen af 1925 til Warszawa for at kunne lede Arbejdet paa Stedet for en Række danske Exportindus strier. Efter nogen Tids For« løb lykkedes det at sikre for? skellige Leverancer af Kølean* læg og Vaskerimaskiner m. m.; men da de økonomiske For* hold i Polen med de store Krav, der stilledes til Kredit« givning, endnu ikke tillod en større Import af vore Produkt ter, hvorimod Fremtiden syn? tes at love en Udvikling af Mejerivæsnet efter dansk Mønster, modtog Tüchsen i 1926 Tilbud paa Stillingen som teknisk Konsulent for et Provinslandbrugskammer; ogsaa dette Arbejde standsedes dog af de vanskelige økonomiske Forhold i Landet. Tüchsen fik derpaa Ansættelse i det danske Importfirma Vagn Lomholt i Warszawa og gens optog sit direkte Arbejde for dansk Industri; Forholdene bedredes, og han banede Vejen for flere større Leverancer, navnlig af Vaskemaski« ner. Netop som hans ihærdige Arbejde begyndte at bære Frugter og at bringe ham selv nogen Tilfredstillelse, blev han kaldt bort; andre vil høste, hvor han saaede, men hans Indsats for vort Exportmarkeds Udvidelse skal ikke glemmes. I 1927 ægtede Tüchsen sin efterlevende Hu« stru, Alma Rasmussen, som i Warszawa skabte ham et Hjem, hvori han kunde hygge sig som den ægte Dansker, han var; han længtes altid efter det gamle Land, hvor hans Moder endnu lever, og hvor han saa ofte samledes med sine Venner, der vil bevare Mindet om hans Tro» fasthed. Lønberg=Holm. M. Ing. F.