Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
86 flarpeste Jorder i Aarß og Gislum Herreder, hvorfra Samme i betydelige Qvantiteter falbydes paa Efteraarsmarkeder i Hobroe og Nibe, i störst Mængde paa sidste Sted. Provstierugen har endnu ikke gjort denne Afsætning betydeligt Afbræk. Som Re- gel for Balg af Sædekorn folges, med Hensyn til Rugen, at Samme soges fra de skarpere Egne, og i Henseende til Vaar- sceden, at tilvejebringe denne fra uligeartede Jordsmon, dog hellere fra de højere og varmere, end fra de lave og kolde Marker. 12 Dyrkes mindre almindelige Sædarcer, Foder- og Handelsplanrer ? "O or 12 til 14 Aar siden var St. Hans-Rugen meget sogt, men fortrængtes snart as Pcovstierngen, der nu dyrkes tenime, lig almindeligt paa de fleste Herre- og Præftegaarde. Hos Bon- den er dette ej Tilfældet, da Foderet ikke yndes, og Sæden selv formenes at afkræfte Iordsmonet, mere end den almindelige danske Rug; dette sidste vil Erfaringen nok ogsaa give Medhold, og Provstierugen fordrer uden Tvivl saavel nogenlunde kraftige som ikke al for magre (skarpe) Jorder, hvis den skal lykkes og man ikke for de folgende Halme vil spore en for stor Aftagelse i Pro- ductionen; man seer ogsaa, at paa flere Steder, hvor denne Sæd ellers yndes og forhen alene har været dyrket, tages til kaster sit Frøe; at man ikke bortluger Klinte og Skrad, som frem- kommer i Vintersæden, paa de Agre, der skulle yde Saaekorn, saa- ledes som er sædvanligt i de Egne, der producere Sæderug, og som ej bor ansecs uoverkommeligt fer nogen Avlsbruger i Særdeleshed, og at man cndeligen ikke er noksom opmærksom paa, at detUkrudsaffald, som samles paa Tærske- og Renselsen, i spirckrastig Tilstand enten bringes paa Maddingen eller Steder, hvorfra Samme atter fylder Markerne, — ere unægteligen Omstændigheder, der ogsaa mægtigen bidrage til at udbrede og conservcre en al for ftor Velsignelse af dette Kram.