Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
flarpeste Jorder i Aarß og Gislum Herreder, hvorfra Samme i
betydelige Qvantiteter falbydes paa Efteraarsmarkeder i Hobroe
og Nibe, i störst Mængde paa sidste Sted. Provstierugen har
endnu ikke gjort denne Afsætning betydeligt Afbræk. Som Re-
gel for Balg af Sædekorn folges, med Hensyn til Rugen, at
Samme soges fra de skarpere Egne, og i Henseende til Vaar-
sceden, at tilvejebringe denne fra uligeartede Jordsmon, dog
hellere fra de højere og varmere, end fra de lave og kolde Marker.
12
Dyrkes mindre almindelige Sædarcer, Foder- og Handelsplanrer ?
"O or 12 til 14 Aar siden var St. Hans-Rugen meget sogt,
men fortrængtes snart as Pcovstierngen, der nu dyrkes tenime,
lig almindeligt paa de fleste Herre- og Præftegaarde. Hos Bon-
den er dette ej Tilfældet, da Foderet ikke yndes, og Sæden selv
formenes at afkræfte Iordsmonet, mere end den almindelige danske
Rug; dette sidste vil Erfaringen nok ogsaa give Medhold, og
Provstierugen fordrer uden Tvivl saavel nogenlunde kraftige som
ikke al for magre (skarpe) Jorder, hvis den skal lykkes og man
ikke for de folgende Halme vil spore en for stor Aftagelse i Pro-
ductionen; man seer ogsaa, at paa flere Steder, hvor denne
Sæd ellers yndes og forhen alene har været dyrket, tages til
kaster sit Frøe; at man ikke bortluger Klinte og Skrad, som frem-
kommer i Vintersæden, paa de Agre, der skulle yde Saaekorn, saa-
ledes som er sædvanligt i de Egne, der producere Sæderug, og som ej
bor ansecs uoverkommeligt fer nogen Avlsbruger i Særdeleshed, og
at man cndeligen ikke er noksom opmærksom paa, at detUkrudsaffald,
som samles paa Tærske- og Renselsen, i spirckrastig Tilstand enten
bringes paa Maddingen eller Steder, hvorfra Samme atter fylder
Markerne, — ere unægteligen Omstændigheder, der ogsaa mægtigen
bidrage til at udbrede og conservcre en al for ftor Velsignelse af
dette Kram.