Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Andenkjcrrvrug danst Rug, fordi denne er nøjsommere, og, læn- gere fra Gjodningen lykkes bedre, end Provsticrugen. At Hal. men af denne derimod skulde være ringere, end den danske, er neppe grundet, thi om ogsaa Provstierughalmen er noget stivere, saa vil Straaet, fordi Sæden tidligele hostes, sindes mere saft- fuldt og følgelig mere nærende, end Halmen af den danske Nug. Practiske Beviser herfor mangle ikke i adskillige af vore storre Jordbrug, hvor Provsticrugen i betydelig Mængde udgjor Vinter- sæden. Iovrigt antages almindelig, at Provsticrugen, under lige Omstændigheder, ikke er givtigere eller vægtigere, eud den danske, men lykkes meget sikkrere oger fljepperigere, end denne, paa kolde sidliggende eller leerblanledc Jorder, Saadanne i det Hele, som ikke almindelrgen benævnes gode Rugjorder. Nogle Landmænd formene, al Provstierugen cr mindre haardfor imod Winter, og Foraarsvejrliget, end den danske, og det hcendcde saaledes i den strenge Bagvintcr, som indtraf i April 1 829, ar paa Hovedgaarden Torstedlund Provsticrugen i drattet og gjodet Jord gik bort, medenS hoS Bonden den danske Nug, saaet efter Byg, conserverede sig. Dersom dette Uheld ikke for cu Deel hidrørte fra locale Aarsager, nemlig Markens Beliggenhed og Skovomgivelser, der kan have bidraget til ar Sneclaget, som dengang paa flere Steder anrettede lignende Ddelæggclscr, har været betydeligere og holdt sig længere, end andensteds, — bestyr, fer denne Iagttagelse meget hiin, af Flere tilkraadle. Mening. Imidlertid er Samme ikke almindelig, og en ganske modsat Erfaring fremstillede sig til samme Tid paa Hovedgaarden Havnoe, hvor Provstierugen 1829 i denne Gaards side muldsandede Ior, der gav en meget bedre Afgrøde til 3bie Halm, end den almin- delige danste til 2den Halm efter Gjodflen. — Provstierugen an- tages at fordre | Deel tykkere Udsæd, at trænge til storre Fred og at burde hostes tidligere, end den danske, i hvilken sidste Hen« seende man dog neppe bør gaae alt for overilet til Værks, hvis Kjernen ikke i Udseende og Vægt skal tabe for meget. Som Handelsgods tillægges Provsiicrugen storre Wand, og saaledes maa denne Omstændighed, i Forbindelse med de ovrige Nævnte, afgjore hvorvidt Samme som fordeelagtigst bor dyrkes.