Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

88 Vinterhvede er her i Amtet lidet dyrket. Paa ClarupgaardS bedste Jorder har den i flere Aar udgjort Hovedudsæden om Efteraaret, og ej alene derfra have vi Beviser for, at den her kan produceres af samme Godhed, som hos vore sydlige Naboer, naar Jordsmon og Behandling er derefter; at Samme i en endnu hojere Grad end Provstierugen modsiaaer Virkningen af Fugtighed og Kulde, tor nok ansees for afgjort, men Amtets Jordbund er, som det Foregaaende viser, de fleste Steder ikke gunstig for denne Sæd; Rugen maa blive Hovedsagen, om ogsaa en anden Behandling af Jorderne blev almindeligere. — Toradet Byg dyrkes kun af enkelte storre Jordbrugere, og næsten aldeles ikke af Bonden, efterat Skattekornleverancerne ere ophorte, da, medens disse fandt Sted, Samme af Enkelte optoges i Sædskiftet, for den storre Vægts Skyld. Det ansees mindre skjepperiigt end det saakaldte Sexradede, og Foderet af Sidstmeldte at være bedre. Paa gode Jorder staaer det dog neppe i forste Henseende tilbage for sexradet Byg, og om Halmen ikke er fuldkommen faa god, saa opvejer Qvantiteten denne Mangel i Qvaliketen. I Han, delen som til Brug i Hulholdningerne har del toradede Byg erkjendte betydelige Fortrin; det er haardforere, tabes ikke saa letteligen i Stubben og holder sig bedre oprejst i fugtige Somre, end det Sexradede, men passer neppe for de lette (sandede) Jorder, der ej ere i udmærket Gjodningsstand. — Den saakaldte Russiske eller Svcerdhavre anmeldtes med stor Berømmelse og rigtige Lovtcr, og solgtes til en forholdsmæssig Priis nemlig 4 Rbdlr. Solv pr. Tande til en Tid, da Havren almindelig gjaldt 7 til 8 Mk., men har aldeles ikke fyldeftgjort Forvent- ningen, og vil formodentlig snart forsvinde med alle dens for. joettedeHerligheder.—Af Foderurtcr er Dyrkningen af Klover og andre kunstige Græsarter i det Foregaaende berort, og Aar, sagerne nævnte, hvi Samme ej findes mere udbredte eller under nærværende'Omstændigheder kunne lykkes tilborligen. — Kartoffel, avlen er ligeledes omtalt. At Samme udbreder sig, bemærkes letteligen, og dersom de Klager, der fores over Vanskeligheden med at faae Kartoflerne optagne, ere ligesaa grundede som de ere almindelige, maa man næsten troe, at vi ere komne tit bet Puuct, da denne Sag ikke kan drives videre; men vi tvivle