Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
89 meget om al det i Almindelighed virkelig forholder sig saa, hvis Arbejdslysten ej ganske forstummer, og at denne nyttige Rod- frugt langtfra endnu dyrkes i den Udstrækning og med den Om- hyggelighed, Samme fortjener,, som Foderurt betragtet, særdeles i Hede, og Sandegnene, hvor Hoeavlen er maadelig og Besæt, ningens Vinterunderholdning almindelig hejst kummerlig. Den Indvending, at Kartoffeldyrkningen stjerner disse Jorder for meget, i Særdeleshed til Skade for Groesvexten, er foran be- rort og fortjener neppe nogen yderligere Gjendrivelse. Pastor Hoff i Vive bemærker træffende, al naar Bonden i hans Egn — og dette finder Sted paa flere Steder i Kjær, Slet og Hel- ium Herreder — undertiden i flere Miles Afstand bjerger Hoe for Hælvten eller vel og Entrediedeel af Productet, hos de større Gaardejere, der ikke formane al indhoste Alt selv, vilde det dermed forbundne Arbejde og Ulejlighed, anvendt paa Kar, toffeldyrkningen, meget rigeligere betale sig. — Hor- og Hamp- avl drives i Almindelighed kun af Bonden, indskrænker sig til Vedkommendes egen Fornodenhed, rækker ofte ej engang dertil eller vel endog ganske undlades. Kundskab om den rigtige Be- handling savnes. Ulejlighed og Omkostninger opveje oste det Udlæg, som disse Artiklers Zndkjob hos Kjobmanden forer med sig, og de hjemavlede Producter ansees ikke i Godhed at komme de Indførte noer, saaledes lyde Ordene. Ved Grevskabet Lin, denborg og i Disborg Sogn har i en Række af Aar været op- lærte Horberedere, som vel i Omegnen have bidraget til nt mere Hor er bleven produceret, da disse Folk hos Beboerne have dyrket Samme imod en vis Deel af Udbytter, men har ikke, som det synes, bidraget til at udbrede nogen fabrikmæSsigere Behandling af Horren, saa at den desformedelst bliver enten bedre eller hurtigere tilvirket, eller i det Hele givet denne Industrie noget Stod fremad. Paa en Bondegaard saaes sædvanlig 1 Skjeppe Horsæd, oftere mindre end mere; gammel Grsnjyrd anseeS ot give den reneste og bedste Hor, saaet paa'forste Fure uden Gjodning, hvilken sædvanlig ej heller anvendes naar Her- ren saaes i Stubjord. Pastor Fangel i Gudum mener, at naar en af bfe største Vanskeligheder, som nu finder Sled ved Hor. tilvirkningen, nemlig uden Fare og beqvemt at faae Horren tor*