Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
meget om al det i Almindelighed virkelig forholder sig saa, hvis
Arbejdslysten ej ganske forstummer, og at denne nyttige Rod-
frugt langtfra endnu dyrkes i den Udstrækning og med den Om-
hyggelighed, Samme fortjener,, som Foderurt betragtet, særdeles
i Hede, og Sandegnene, hvor Hoeavlen er maadelig og Besæt,
ningens Vinterunderholdning almindelig hejst kummerlig. Den
Indvending, at Kartoffeldyrkningen stjerner disse Jorder for
meget, i Særdeleshed til Skade for Groesvexten, er foran be-
rort og fortjener neppe nogen yderligere Gjendrivelse. Pastor
Hoff i Vive bemærker træffende, al naar Bonden i hans Egn
— og dette finder Sted paa flere Steder i Kjær, Slet og Hel-
ium Herreder — undertiden i flere Miles Afstand bjerger Hoe
for Hælvten eller vel og Entrediedeel af Productet, hos de
større Gaardejere, der ikke formane al indhoste Alt selv, vilde
det dermed forbundne Arbejde og Ulejlighed, anvendt paa Kar,
toffeldyrkningen, meget rigeligere betale sig. — Hor- og Hamp-
avl drives i Almindelighed kun af Bonden, indskrænker sig til
Vedkommendes egen Fornodenhed, rækker ofte ej engang dertil
eller vel endog ganske undlades. Kundskab om den rigtige Be-
handling savnes. Ulejlighed og Omkostninger opveje oste det
Udlæg, som disse Artiklers Zndkjob hos Kjobmanden forer med
sig, og de hjemavlede Producter ansees ikke i Godhed at komme
de Indførte noer, saaledes lyde Ordene. Ved Grevskabet Lin,
denborg og i Disborg Sogn har i en Række af Aar været op-
lærte Horberedere, som vel i Omegnen have bidraget til nt mere
Hor er bleven produceret, da disse Folk hos Beboerne have
dyrket Samme imod en vis Deel af Udbytter, men har ikke,
som det synes, bidraget til at udbrede nogen fabrikmæSsigere
Behandling af Horren, saa at den desformedelst bliver enten
bedre eller hurtigere tilvirket, eller i det Hele givet denne Industrie
noget Stod fremad. Paa en Bondegaard saaes sædvanlig 1
Skjeppe Horsæd, oftere mindre end mere; gammel Grsnjyrd
anseeS ot give den reneste og bedste Hor, saaet paa'forste Fure
uden Gjodning, hvilken sædvanlig ej heller anvendes naar Her-
ren saaes i Stubjord. Pastor Fangel i Gudum mener, at naar
en af bfe største Vanskeligheder, som nu finder Sled ved Hor.
tilvirkningen, nemlig uden Fare og beqvemt at faae Horren tor*