Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
90 ret, hcevedeS derved, at til dette Brug Tørreovne indrettedes, vilde Hsravlen hastigem udbrede sig, saaledes som Tilfældet er paa Pastorens Fødeland, Den Als, hvor der, siden den Tid slige Ovne anlagdes, megen Hor produceres endog til Salg. Da hverken Klima eller Jordbunden de fleste Steder hos os læg- ger Hindringer i Vejen for Kulturen af to Artikler som Hor og Hamp, der aarligen koste meget til Udlander og forøge Land- mandens Udgifter, er det ikke blot fromme Dnsker, der ofte nok have udtalt sig om, at der strædes til i det mindste at gjore Indførselen deraf unødvendig. — Iovrigt dyrkes Handelsplantcr lige faa lidet paa Amtets Kjsbstad- som Landjorder. Et Par ikke betydelige Forsøg med Vinterraps fandt for nogle Aar siden Sted ved Hovedgaarden Restrup, men ere ikke fortsatte. Samme lykkedes ikke ilde, skjondt Jorderne af Naturen ej ere stikkede for denne Sced. Tobak eller Farveplanler ere nok intetsteds forsøgte. Kommen paa Friland ligesaalidet. Humlcavl er hejst ubetydelig. 13. Spores Sygdomme hos Rorner? Rust? Braud? Har man paalidelige Erfaringer om Aarfagerne derril? Brand angribes Waarsceden almindeligvus ikke i nogen mærkelig Grad. Vinter- og Vaarhvede dyrkes i det Hele faa lider, at man ingen Erfaring kan have om denne Sygdom hos en Scedart, der nok af alle er mest exponeret herfor*). Brand i Rugen er ikke observeret, hvorimod Samme nu og da angri- *) Ved Clarupgaard troer man at have erfaret, at aldeles usmittet Sædekorn giver brandfri Afgrøder, og at, i modsat Fald, Sygen kan undgaaes ved tilstrækkelig at udlude og kalke Saaesæden forinden Samme nedlægges, ja at dette Præservativ er mere betryggende, end at bruge overgjemt Hvede til Sæd. Brand har viist sig efter denne, naar dette derimod ingentid indtraf med den Syltede.