Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

92 saadant i Udøvelse. Uddunstningerne fra de vidtløftige Kjær og Enge i nogle Egne af Amtet, saavelsom Havtaagerne, flade ej alene i fornævnte Henseende Vintersæden, men i Forening med Nattefrost om Forsommeren odelægge samme stundom, især paa de fugtigere Jorder (vistnok ofte af Mangel paa Udtørring), ej alene Rugen, men ogsaa Vaarkornet. Paa enkelte Steder har man bemærket, at Rugen om Sommeren angribes af Orm, uden at det stjonnes under hvilke Betingelser dette Onde indtræffer, eller om Samme er at fore- bygge. Sidste Efteraar (1830) klagedes fra flere Steder over, nt en Art Snegle fortærede Rugen, især den tidligt Saaede. En Landmand randede i vore offentlige Blade at sikkre sig her- imod ved at lage og kalke Sædekornet paa samme Maade, som sædvanligt fleer med Hveden. 14. I / Har man nogen bcstemr Regel om den Grad af Modenhed Sæden bøf have, naar den skal høstes, for ar blive bedst Handelsvare? Laugens Modenhed bedømmes i Almindelighed afKjernetts brune Farve og at Enkelte, ved loseligen at flaae paa Straaet, kan falde af. NaarKlinten aabner sit Froehuus, antages ogsaa som Tegn til at Nugen er hoftefoerdig. Provstierugen, der, som be- kjendt, er mere tilbøjelig at falde af, end den almindelige Danske, haster man af den Aarsag mere med at faae fra Rode, og dette skeer sædvanlig forinden Kjernen har naact sin fulde Fasthed. Af alle vore Kornsorter er uden Tvivl Provstierug og Hvede-de, der fordre meest Opmærksomhed i Henseende til Valget af det rette Moment for Hosten, til Undgaaelse af et af tvende Onder, at der enten spildes for meget i Stubben, eller Sæden taber i Vægt og Udseende; der mangler ikke Excmpler paa, at man bande har forhastet og forbiet sig, og til ar træffe den