Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

93 meeft belejlige Tid horer uden Tvivl i dette som i saa mange andre Tilfælde nogen Lykke. Naar derfor nogle Landmænd paastaae, hvad Provstierugen angaaer, at man bor skynde sig med at hoste forinden den rette Modenhed indtræffer, hvis man ikke vil udsætte sig for at der tabes formeget paa Ageren, og Andre derimod mene, at man netop risikerer dette ved ikke at oppebie Fuldmodenheden, efterdi Kjernen, hostet umoden, losner sig i Hylsteret og derefter lettere tabes, saa ligger nok det Rette i Midten af disse Paastande. Naar Bygget har været i Rod- rade og Axet bojer i Nakken, ansees Samme hostefoerdigt, og Havren, naar de fleste Slraae og Kjerner gulnes. Da den ringere brogede Havre i størst Mængde dyrkes her i Amtet og Samme ikke er afsættelig i Handelen, saa er man ikke saa nøje- regnende med at hoste denne tidligere end ellers, da paa Foderet vindes hvad der gaaer tabt i Kjerne. Boelgsceden hostes naar de nederste Frsehuse ere modne, og i Henseende til Boghveden iagttages det samme; den Omstændighed, at der i Almindelig- hed ikke paa Mollerne haves Indretninger til paa rette Maade at forvandle Boghvede til Gryn, er formodentlig Aarsag i at man, hverken hvad Sædens Modenhed eller øvrige Behandling angaaer, agter paa den rigtige Omgangsmaade. Besterntere Regler til Bedømmelse af Sædens Modenhed ere neppe alminde- lige; men, ligesom det overhovedet antages, at man letteligen udsætter sig for Tab ved at lade Sæden overmodnes, og man, naar uroligt Vejrlig indtræffer eller befrygtes, ikke tager i Be- tænkning tidligere end ellers at fremme Hostarbejdet, saa over, beviist er Landmanden dog i Almindelighed om, ot vel modne Kornvare bande anbefale sig til eget Brug som i Handelen, samt konserveres med mindre Vanskelighed fremfor den Kjerne, der ikke paa Ageren har naaet nogenlunde Modenhed. For Sædekornets tilstrækkelige Modning vises Omhu. Markufreden kan derimod endnu paa sine Steder foranledige, at Kornet hostes og bjerges i Utide, og hvad del sidste angaaer, vises en Iil« færdighed, der ikke sjeldcn gaaer for vidt, om end Opgivelsen af Mvret ej strækker Vedkommende.