Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

98 der havde del i Evne at kunne afkjobe Landmanden hans Pro- ducter, og rgjcn forsyne ham med hvad han behover, hvilket uden Tvivl vilde ordne sig ligesaa hastigt, som Tilladelse til at drive Handel sammesteds blev almindelig. Hvorvidt dette waatte stride imod Aalborgs Handelsprivilegier, og af den Aarsag ikke kan indrømmes, er Forfatteren ubckjendt, men ligesaavel som personelle Privilegier allerede ere givne, hvorefter Udsalg af Kjobmandsvare allerede er tilladt saavel i Hals som Sundbye, uden at formeenkligcn Aalborg Byes Handelsrettigheder ere gaaede for noer, ligesaavel synes Proerogativet at funtie gives selve Stederne, hvorefter Flere vilde forene sig til Udrettelse af det, der nu overstiger Enkeltes Kræfter. 17. Opgive Banderne endnu 2Lvrer? eller holdes derover Markfred? rejses nyr Hegn, og vedligeholdes der gamle? opgives endnu allevegne der, hvor Enkelte ikke paatage sig at exeqvere Buddene i Forordningen af 9de Juli 1817, eller ved mindre alvorlige Tvangsmidler tilkjendegive, at de ikke ønske Besog af fremmede Kreaturer. Hvor denne Billie yttrer sig, bevirker samme dog ikke almindelig Fred, men sædvanligt, at de Anderledessindede forene sig, om Efleraarer at holde Qvceg og Faar under Vogt i samlet Hjord, hvorimod Bondens Heste til den Aarstid kun meget enkelte Steder nægtes Frihed at lobe cm hvor de ville. Der, hvor et forbedret Agerbrug finder Sted, synes Agtelse for Markfreden al paatvinge sig Naboerne, der ogsaa i dette Tilfælde bringes saadant i Erindring af vedkom, mende Grundejere. Forresten er det ikke ualmindeligt, at man saavel om Foraaret som om. Efteraaret og Vinteren seer Faar, ja endogsaa Sviin, traske omkring paa Vintersæden, og i mange Maader at mishandle Samme; især have Faarene Frihed de nævnt,c Aarstider og om Vinteren, hvad enten det fryser eller