Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

f 99 tøer, naar kun Jorden er bar, at gaae hvor de lyste, en Ligegyldighed, der ikke noksom kan lastes, og som umuligt kan blive uden fladelige Folger saavel for Sæd, som Græsmarkerne. z Dette foles ogsaa af adskillige blandt dem, der selv deeltage i denne Uskik, men som Enkelte i et Bye- eller Communelaug ikke driste sig til at hæve, for ikke, som del hedder, at lægge sig ud med sine Naboer, af hvilken ilde forstaaet Barmhjertighed Markufreden i flere andre Maader taales, ofte i en Grad, der fremkalder Dnstet om , at Pligten at frede blev et Tvangsbud, som Ingen maatte tillade sig at tilsidesætte. Mangen Bonde næret endnu den besynderlige Mening, at Faarettes Traad og Bid til ingen af de nævnte Tider flader Vintersæden, uagtet det blotte Syn maa rokke den fæstede Tro herpaa, men Vantroen bliver ej heller nogensteds stillet til Skue paa den Maade, at en enkelt Ager, blandt flere, der ere ud« satte for denne Mishandling, fredes, da en. Saadan upaatviv- lelig vilde udmærke sig fremfor deUfredede» ingen Plet skannes, og for at gjore Maalct fuldt, seer man, at der, hvor Faarene i de foran berørte Tilfælde vogtes i større Flokke, drives de uden al Betænkning saavel paa Rug, som Græsmarkerne. Hvor Provstierugen dyrkes, lider denne mere derved, end den alminde, lige danste, da hiin staaer mere oprejst og afcedes eller udrykkes lettere med Rod. Del er imidlertid at haabe, at ligesom Sand, sen for et bedre Agerbrug udbreder sig, vil rfterhaanden den for al Fremskrivning i saa Henseende aldeles nødvendige Fred paa Markerne indtræde, hvilket ogsaa viser sig paa de Steder, hvor Enkelte stræbe til et hojere Maal. Vistnok naaes Freden ikke uden Vanskeligheder og mangehaande Fortredeligheder, men Ingener dog saa forblindet, fordumsfuld eller fladesto, at han nok indseer Nodvendigheden af Markfred der, hvor mindre al- mindelige Sæd- og Græsarter dyrkes, en meer end almindelig Omhu for Jordernes Behandling vises, og, om ej altid med den bedste Villie, respectereS dog uden mange Omstændigheder omsider Freden. Dette ligger saa temmelig i Sagens Natur, og der, hvor Stridigheder og Forfølgelser have viist sig i Anted, ning af Markfredens Overholdelse, ved Anvendelse af de hoje Op« tagelsesboder. Forordningen af 1817 dickerer, vil det nok i de 7*