Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
fleste Tilfælde have viist sig, at Vedkommendes Hensigt mere er
gaaet ud paa at gjore sig Fordele paa Næstens Bekostning, end
som Agerdyrkere ar hæve sig over dem, hvis Jordbrug ej trænge
til Fred. I flige Folks Hænder er bemeldte Lovgivning tilvisse
el farligt Vaaben; men ethvert Gode kan misbruges, vg som
et stort Gode maa det unægteligen betragtes, at Negjeringen
har givet den duelige og stræbsomme Landmand et Middel i
Hænde, hvorved han dog er i Stand til at sikkre sig Lønnen
for sin Flid og sit Arbejde, og med Tryghed gaae frem paa
den betraadte Bane, hvortil ej heller behoves faa alvorlige
Tvangsmidler, som de. Forordningen hjemler. Sammes Mulct,
bestemmelser ere, efterat Pengerepræsentativerne have forbedret
sig saa betydeligt, neppe længere passende, og kunne formeent-
lrgen nedsættes, til Indskrænkning af Misbrug, uden al den
vigtige Hensigt, Fred paa Markerne, derved vilde lide.
Af Markhegn rejses intet Nyt, og man seer næsten ikke Spor
af det Gamle. Dette gjelder fmel om de større som mindre
Gaarde med meget faa Undtagelser, blandt hvilke vi væsentlig
kun vide at nævne Hovedgaardene: Vang i Ksærherred, der
mod ostre Side har et godt Steenhegn, og Krastrup i Slet-
herred, hvis Marker ere omgivne med en temmelig god Jord-
vold. De forstjellige Byers eller Sognes Ejendomme ere ingen-
steds ved Udhegn frastilte, mindre hver enkelt Jordbrugers.
Alt seer i denne Henseende ud som i Skabelsens forsie Tid.
De fleste Steder vilde det ogsaa, formedelst den lose, sandede
eller kalkede Grund, være vanskeligt at tilvejebringe Iordhegn.
Der, hvor Stene haves, findes det for kostbart at benytte disse
i dette Djemed. Udstiflningerne have ej heller bidraget til at
fremme dette Arbejde. I Enge og Kjær forekomme Indgroft-
ninger derimod ikke sjeldent, men fem oftere gaae ud paa
at aflede Band end at danne Hegn*).
*)Hvad Ævrets Opgivelse betræffer, være det endvidere bemærket, at
Samme er en betydelig Hindring for Udbredelsen-af den fordeelagtige
Kartoffelavl. Naar Kreaturene om Efteraaret flaaes løse, ere Kar-
toflerne endnu ikke tjenlige til Optagning. Loppen afædes imidlertid,
og med det sgmme standser, som bekjendt, Knoldenes Bæxt, om ej
tillige di-se blive et Rov for den almindelige FrcdloShed.