Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
100 fleste Tilfælde have viist sig, at Vedkommendes Hensigt mere er gaaet ud paa at gjore sig Fordele paa Næstens Bekostning, end som Agerdyrkere ar hæve sig over dem, hvis Jordbrug ej trænge til Fred. I flige Folks Hænder er bemeldte Lovgivning tilvisse el farligt Vaaben; men ethvert Gode kan misbruges, vg som et stort Gode maa det unægteligen betragtes, at Negjeringen har givet den duelige og stræbsomme Landmand et Middel i Hænde, hvorved han dog er i Stand til at sikkre sig Lønnen for sin Flid og sit Arbejde, og med Tryghed gaae frem paa den betraadte Bane, hvortil ej heller behoves faa alvorlige Tvangsmidler, som de. Forordningen hjemler. Sammes Mulct, bestemmelser ere, efterat Pengerepræsentativerne have forbedret sig saa betydeligt, neppe længere passende, og kunne formeent- lrgen nedsættes, til Indskrænkning af Misbrug, uden al den vigtige Hensigt, Fred paa Markerne, derved vilde lide. Af Markhegn rejses intet Nyt, og man seer næsten ikke Spor af det Gamle. Dette gjelder fmel om de større som mindre Gaarde med meget faa Undtagelser, blandt hvilke vi væsentlig kun vide at nævne Hovedgaardene: Vang i Ksærherred, der mod ostre Side har et godt Steenhegn, og Krastrup i Slet- herred, hvis Marker ere omgivne med en temmelig god Jord- vold. De forstjellige Byers eller Sognes Ejendomme ere ingen- steds ved Udhegn frastilte, mindre hver enkelt Jordbrugers. Alt seer i denne Henseende ud som i Skabelsens forsie Tid. De fleste Steder vilde det ogsaa, formedelst den lose, sandede eller kalkede Grund, være vanskeligt at tilvejebringe Iordhegn. Der, hvor Stene haves, findes det for kostbart at benytte disse i dette Djemed. Udstiflningerne have ej heller bidraget til at fremme dette Arbejde. I Enge og Kjær forekomme Indgroft- ninger derimod ikke sjeldent, men fem oftere gaae ud paa at aflede Band end at danne Hegn*). *)Hvad Ævrets Opgivelse betræffer, være det endvidere bemærket, at Samme er en betydelig Hindring for Udbredelsen-af den fordeelagtige Kartoffelavl. Naar Kreaturene om Efteraaret flaaes løse, ere Kar- toflerne endnu ikke tjenlige til Optagning. Loppen afædes imidlertid, og med det sgmme standser, som bekjendt, Knoldenes Bæxt, om ej tillige di-se blive et Rov for den almindelige FrcdloShed.