Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

106 ligefrem deciderer Qvcestionen, om Malke, eller F§deqvæg afgiver den største Fordeel, torde disse Exempler, i Forbindelse med hvad der almindelig maa erkjendes, at Græsgangene de fleste Steder ikke ere skikkede til at frembringe noget betydeligt Mejerie- product, — dog nok bestyrke den Mening, at Studen betaler sig bedre end Koen, eller, med andre Ord, at det sidste af de opgivne Alternativer, under nærværende Omstændigheder, bor foretrækkes. Ikke nt tale om, at Bestyrelsen af et Holloenderie i sine Enkeltheder volder meget Bryderie og mange Bekostninger, som ikke sinde Sted ved Qvægfedning, saa har unægtelig Handel med Kreature langt storre Interesse, end den med .Ost og Smor. Hollænderieejeren kan vel forædle disse Productcr, og i sine Bestræbelser herfor finde Befljeftigelser, der kunne være behagelige nok, især om de forøge Indtægten af Mejeriet, men som dog ikke opveje, den, om vi saa maae sige, Sindsqvoe- gelse, enhver Landmand maa uyde, idet han, ofte stiftende Be, sætning, dagligen stuer hvorledes Samme nærmer sig den Fuld, endelse, det attraacde Ojemed udkrævcr. I dette Tilfælde er Qvæghandleren, og ikke Hollænderieejeren, der maa tage til Takke med uafladelig omtrent at beholde Eet og det Samme for Oje. Men dette Raisonnement, om man vil, tilsidesat, og Betragt- ningen henledet til hvad der væsentlige« bliver at tage i Over- vejelse, til hvilken Side den største Fordeel helder, og Samme erklærer sig uden Tvivl for Q.væghandel. Vi ville anstille en Sammenligning. Lad et Holloenderie, under de ovenangivne stedfindende Forhold, afgive i Nettofordeel 1 til 2 Fjerdinger Smor, eller i det højeste 16 til 20 Rbdlr, for hver to Koer aarlig, saa er delte nok alt hvad der tor gjores Regning paa, og, saavidt erfarer, stiger Indtægten i ingen af de herværende Mejerier derover, eller i de Fleste naaer derhen. Der, hvor en saa stor Indtægt kan bringes i Anslag, maa Besætningen til enhver Tid underholdes saa rundeligen, at samme Græs og Foder, givet Slagteqvæg eller Stude, for Tiden, efter alle Erfaringer herom, maatte betale sig fuldt saa vel. Forfatteren tvivler om at Ejerne af de forannævnte og vore øvrige Hovedgaarde, der drive en ordnet Qvæghandel, og som kunne byde over saadanne Midler til Besætningens Under,