Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
105 Af Kalve tillægger Bonden sædvanlig flere, end der kan over- kommes at opklcekke tilborligen, hvilket kan ansees for en Grund mere til at hemme Raceforoedlmgen. I de Egne, der have den bedste Hoeavl, er det ikke usædvanligt, at en Kalv pr. Tonde Hartkorn, og undertiden flere, aarligcn tillægges. Paa de star- pere, eller for Enge blottede Strøg, kan 1 til 2 Kalve for en 'Gaard ansees som det sædvanlige aarlige Tillæg. Ved Hovedgaardene haves sædvanligt en storre og bedre Be- sætning, end ved Bondergaardene, ogsaa relativ til Hartkorn og Areal, samt de allerfleste uden Hjelp af Tiendehalm, da Naturaltiende nu, paa Ubetydeligheder nær, overalt er forandret til Pdelse i Skjepprn*). De Ressourcer, en god Hoeavl frem- byder, gjor ogsaa her Udflage! med Hensyn til Mængde, men hvad Qvægtls Holdning angaaer, da erstattes dette i en Deel af disse Jordbrug, hvor Engbjergningen er mindre betydelig, ved ikke at spare paa Kjerne, en Opoffrelse, der i flere Maader lønner sig, iscer i Aaringer, da Sædpriserne staae lavt. Med Undtagelse af Hovedgaardene Birkelse, Sonderelkjoer, Langholt, Wraae i Kjær, Restrup, Torstedlund i Hornum, Sohngaards- holm, Gudumlund, Vildmosegaard i Fleskum og Bjornsholm i AarS Herred, der deels have Hollcenderie, deels Stude, ud- gjor Hovedbesoetningrn ved de øvrige Hovedgaarde alene det sidste Slags. Hollcenderiekoerne ere paa de nævnte Gaarde af Egnens almindelige Race, og besidde aldeles intet udmærket. Endffjondt den foranberorte Omstændighed, at Amtet i det Hele mangler god Agergroesning, kan ansees som en Grund, hvorfor Studehold paa de storre Gaarde er almindeligere, end Hollænderie, seer man dog, ved nogle af vore betydeligste Hovedgaarde, hvor fortrinlig Markgroesning haves, tilligemed de Fornødenheder, Brændsel o. s. v., der hore til et Mejcrie, bedrift, og hvis Ejere almindelig tiltroes at kunne udregne det fordeelagtigste Facit, — at Stude gives Fortrinet. Saaledes t. Ex. Vang, Krastrup, Nandrup og flere. Ved Lindenborg, der kan henføres under samme Categorie, har Forpagteren om- stiftet Hollcenderiebescetningen med Stude. Ihvorvel dette ikke *) En Omstændighed maa, til Belysning heraf, ikke blive uerindrct, at Bonden holder for mange Heste til Tab for Qvægstanden.