Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
Af Kalve tillægger Bonden sædvanlig flere, end der kan over-
kommes at opklcekke tilborligen, hvilket kan ansees for en Grund
mere til at hemme Raceforoedlmgen. I de Egne, der have den
bedste Hoeavl, er det ikke usædvanligt, at en Kalv pr. Tonde
Hartkorn, og undertiden flere, aarligcn tillægges. Paa de star-
pere, eller for Enge blottede Strøg, kan 1 til 2 Kalve for en
'Gaard ansees som det sædvanlige aarlige Tillæg.
Ved Hovedgaardene haves sædvanligt en storre og bedre Be-
sætning, end ved Bondergaardene, ogsaa relativ til Hartkorn
og Areal, samt de allerfleste uden Hjelp af Tiendehalm, da
Naturaltiende nu, paa Ubetydeligheder nær, overalt er forandret
til Pdelse i Skjepprn*). De Ressourcer, en god Hoeavl frem-
byder, gjor ogsaa her Udflage! med Hensyn til Mængde, men
hvad Qvægtls Holdning angaaer, da erstattes dette i en Deel
af disse Jordbrug, hvor Engbjergningen er mindre betydelig,
ved ikke at spare paa Kjerne, en Opoffrelse, der i flere Maader
lønner sig, iscer i Aaringer, da Sædpriserne staae lavt. Med
Undtagelse af Hovedgaardene Birkelse, Sonderelkjoer, Langholt,
Wraae i Kjær, Restrup, Torstedlund i Hornum, Sohngaards-
holm, Gudumlund, Vildmosegaard i Fleskum og Bjornsholm
i AarS Herred, der deels have Hollcenderie, deels Stude, ud-
gjor Hovedbesoetningrn ved de øvrige Hovedgaarde alene det
sidste Slags. Hollcenderiekoerne ere paa de nævnte Gaarde af
Egnens almindelige Race, og besidde aldeles intet udmærket.
Endffjondt den foranberorte Omstændighed, at Amtet i det
Hele mangler god Agergroesning, kan ansees som en Grund,
hvorfor Studehold paa de storre Gaarde er almindeligere, end
Hollænderie, seer man dog, ved nogle af vore betydeligste
Hovedgaarde, hvor fortrinlig Markgroesning haves, tilligemed de
Fornødenheder, Brændsel o. s. v., der hore til et Mejcrie,
bedrift, og hvis Ejere almindelig tiltroes at kunne udregne det
fordeelagtigste Facit, — at Stude gives Fortrinet. Saaledes
t. Ex. Vang, Krastrup, Nandrup og flere. Ved Lindenborg,
der kan henføres under samme Categorie, har Forpagteren om-
stiftet Hollcenderiebescetningen med Stude. Ihvorvel dette ikke
*) En Omstændighed maa, til Belysning heraf, ikke blive uerindrct,
at Bonden holder for mange Heste til Tab for Qvægstanden.