Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Ill Raceforoedlinqen, thi Pengetrang noder Landmanden i Alminde- lighed til nt stille sig ved de bedste Heste, og kun at forbeholde Avlsdriften og Tillægget de Ringere, og der, hvor man har det knapt med Hoe og Kjerne, kan denne Sag ikke trives, saalcenge man ikke ved anden Dyrkning boder paa de naturlige Maugler. Skjonbt Bonden kan antages almindeligviis at fljcenke Hesteavlen en større Opmærksomhed end Qvægavlen , med Hen, syn til Valg af Tillcegsdyr, saa behandles dog dette vigtige Hensyn af en stor Deel med al for megen Ligegyldighed, og det er ikke Fattigdom alene, men ligesaa ofte en forunderlig Sløv- hed og Mangel paa Sands for eget Vel, der volder, at Bonden mere seer hen til at faae et Fol tillagt for godt Kjob, end for en hojere Betaling, og med nogen mere Ulejlighed at holde til en bedre Hingst, eller at see sig for, at Hoppen, der attraaeS bedækket, nogenlunde er stikket at frembringe et fejlfrit Afkom. At Bonden sædvanlig holder for mange Heste, bruger de Unge for tidlig til Arbejde, hvorved, som ved den knappe Underhold- ning, Hestebesoetningen, formedelst et uforholdsmæssigt Antal, nyder. Mangel paa Størrelse og Styrke ligesaa sikkert maa -blive kjendelig, som saadant lægger betydelige Hindringer i Vejen for Raceforcedlingen, ere Kjendsgserninger, som ikke blive ubemærkede hos os. Naar hertil fojes, at Lovgivningen om losgaaende Hingster eller Hingstklodde (Plage, 2 til 3 Aars) paa mange Steder aldeles ikke med Strenghed overholdes, da det ej sjelden hænder, at saavel om Sommeren, naar Markfreden ellers respecteres, flige Klodde, der langtfra ere saa uduelige til Parring, som de ere ffikkede til endmcre at forqvakle Racen, — ere fængslede paa en hejst skjodcsles Maade, som det oftere er Tilfældet, at de om Efteraaret, naar ZEvret opgives, flip- pes lose tilligemed hvad andet der da nyder den kjoere Frihed,— da synes det forhen til Qvcegavlens Forbedring fremsatte Forslag, om at sætte Valget af Tillcegsdyr og Forebyggelse af losgaaende Tyre under offentligt Tilsyn, saa meget mere at paatrænge sig hvad den for Landet ikke mindre vigtige Hesteavl angaaer, saalænge det viser sig, at indgroede Vaner og gammel Slendrian ikke formane at bane Vejen for det ved Loven og Fleres Exem, pel antvded, Bedre. Hvad ogsaa betrceffer Straffen for los-