Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
U4
mere at vente af den spanske Uld. Paa Fabrikerne fandt man
bedre Regning ved at forfærdige Mellemkloede, hvortil kunde
bruges ene god dansk Uld, — og jeg nodsagedes at sælge eller
rettere at tigge Ulden fra mig for 20 Sk. Pundet. Ingen
vilde nu længere kjobe Lam af mig, da den simple danste Uld
blev bedre betalt, nemlig 24—28 til 40 Sk. pr. Pd. Kjoberne
indsaae godt, at der ikkun var forbundet Tab med det spanske
Skoeferie nu, man paa ingen Maade vilde kjobe Ulden. Selv
Fabrikanterne vilde ikke kjobe de faa Pund Uld, som adskillige
Bonder kunde levere af de ægte Væddere, som de gratis havde
erholdt fra de Kongelige spanffe Skoeferier i Sjælland. Vil
man som fornuftig Landmand calculere Fordeel og Tab ved danst
og spansk Skoeferie, hælder Fordelen til det danske, især fordi
de spanske Lam ere udsatte for Krampe-Sygen, som bortrsver
de Halve i en ung Alder; dernæst hersker langt mindre Moder,
kjerlighed for Yngelen blandt de spanffe, end hos de danste Faar,
thi efter Fodselen forlader ofte det gamle Faar strap sit Lam,
uden videre Omsorg. De spanffe Lam ere smaae, speede af
Lemmer og næsten ikke fegte af Slagteren det ferste Aar; blive
de end voxne efter 2 til 3 Aars Forloh, faaer man dog altid
1 til 2 Rbd. mindre for Stykket af de spanske fede Beder, end
for de danfle. Den eneste reelle Fordeel, som taler i Faveur
af de Spanffe, er, at man Sommer og Vinter kan underholde
8 spanske Faar mod 4 danfle eller mod 1 Koe, thi det spanffe
Faar fortærer lidet og er temmelig nøjsomt. Det forstaaer sig,
at jo bedre man fodrer og græsser det, jo finere og bedre er
Ulden, hvilket ikke mindre er Tilfældet med det danske Faar. —
Det er iovrigt mærkeligt, at i det vaade Aar 1829 — da flere
Tusinde danste Faar dode af Vandsygdommen — holdt de spanffe
Faar sig allesteder bedre end de danske; jeg veed endog paa ett1
Sted, hvor der haves danske tilligemed spanske Faar, og hvor
Alle node lige omhyggelig Pleje, dode mange danfle Faar af
Vandsygen, men faa eller ingen af de Spanske. Af alle Præ,
servativer imod Vandsygen anbefaler jeg især, nt give Faarene,
strap naar de bindes ind, frisk Rugrivelse-Hakkelse i Trugene,
og 1 til 2 Gange daglig, især til Aftensoder, frist Rughalm
i Hækkene, og lidet Hoe, hejst en liden Givt een Gang om