Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
U4 mere at vente af den spanske Uld. Paa Fabrikerne fandt man bedre Regning ved at forfærdige Mellemkloede, hvortil kunde bruges ene god dansk Uld, — og jeg nodsagedes at sælge eller rettere at tigge Ulden fra mig for 20 Sk. Pundet. Ingen vilde nu længere kjobe Lam af mig, da den simple danste Uld blev bedre betalt, nemlig 24—28 til 40 Sk. pr. Pd. Kjoberne indsaae godt, at der ikkun var forbundet Tab med det spanske Skoeferie nu, man paa ingen Maade vilde kjobe Ulden. Selv Fabrikanterne vilde ikke kjobe de faa Pund Uld, som adskillige Bonder kunde levere af de ægte Væddere, som de gratis havde erholdt fra de Kongelige spanffe Skoeferier i Sjælland. Vil man som fornuftig Landmand calculere Fordeel og Tab ved danst og spansk Skoeferie, hælder Fordelen til det danske, især fordi de spanske Lam ere udsatte for Krampe-Sygen, som bortrsver de Halve i en ung Alder; dernæst hersker langt mindre Moder, kjerlighed for Yngelen blandt de spanffe, end hos de danste Faar, thi efter Fodselen forlader ofte det gamle Faar strap sit Lam, uden videre Omsorg. De spanffe Lam ere smaae, speede af Lemmer og næsten ikke fegte af Slagteren det ferste Aar; blive de end voxne efter 2 til 3 Aars Forloh, faaer man dog altid 1 til 2 Rbd. mindre for Stykket af de spanske fede Beder, end for de danfle. Den eneste reelle Fordeel, som taler i Faveur af de Spanffe, er, at man Sommer og Vinter kan underholde 8 spanske Faar mod 4 danfle eller mod 1 Koe, thi det spanffe Faar fortærer lidet og er temmelig nøjsomt. Det forstaaer sig, at jo bedre man fodrer og græsser det, jo finere og bedre er Ulden, hvilket ikke mindre er Tilfældet med det danske Faar. — Det er iovrigt mærkeligt, at i det vaade Aar 1829 — da flere Tusinde danste Faar dode af Vandsygdommen — holdt de spanffe Faar sig allesteder bedre end de danske; jeg veed endog paa ett1 Sted, hvor der haves danske tilligemed spanske Faar, og hvor Alle node lige omhyggelig Pleje, dode mange danfle Faar af Vandsygen, men faa eller ingen af de Spanske. Af alle Præ, servativer imod Vandsygen anbefaler jeg især, nt give Faarene, strap naar de bindes ind, frisk Rugrivelse-Hakkelse i Trugene, og 1 til 2 Gange daglig, især til Aftensoder, frist Rughalm i Hækkene, og lidet Hoe, hejst en liden Givt een Gang om